PaintNet Part 3

The Twins! Sommer 2000

Caint of aRt!

PaintNet Part 2

My Original

My Mix

PaintNet Part 1

My Mix

LEARNING

BY

DOING!

PaintNet

The Originals:

(taken from www.flickr.com)
  
1. by tibchris 2. by suchitra prints 3. by Pink Sherbet Photography

  

4. by moria 5. by webtreats 6. by josef.stuefer

  

7. by danagraves 8. by dreamglow pumpkincat210 9. by audreyjm529

 

10. by geishaboy500 11. by iwona_kellie

Læs det her, tak!

En lille historie!

Jeg vil bare lige hurtigt fortælle jer om noget, der lige er sket for mig, noget jeg er bleven ked af.

I ved jo nok alle, at jeg har været på et andet hold inden jeg skiftede til vores nethold, årsagen kender de fleste, både i og mit gamle hold. Jeg har hidtil savnet mit gamle hold en del og havde en fornemmelse at de også savnede mig. Af og til blev jeg fra nogen af det gamle hold spurgt, om jeg kommer med til den ene eller anden fest, hvis det så var mig muligt. 

For nylig så jeg så i grupperummet på facebook, at de skal ud og spise og til nightbowling bagefter. Jeg tænkte da, at det kunne være hyggeligt, at se dem alle sammen igen. Derfor henvendte jeg mig til en af dem og spurgte om der var plads til mig endnu. Jeg fik svaret, at det var der da helt sikkert. Så skrev jeg lidt på facebook i grupperummet, om der var nogen der kunne tage mig med hen og tilbage og så videre. En dag senere kiggede jeg i grupperummet om der var nogen, der havde svaret. 

Det jeg fik at se, var alt andet en det jeg forstillede mig. Citat: ”Hej Nicole, jeg syntes det er lidt heftig, at du inviterer dig selv til festerne! For det første ku du jo spørge og for det andet har du jo nu valgt at tage på net studiet. Altså et nyt hold, som du ku have fest med. Det lyder måske lidt hårdt af mig, men det skulle du tænke over engang. Hilsen.” Personen som skrev det havde åbenbart ikke vidst, at jeg havde snakket med en af de andre. Jeg fik fat i denne person og fik fortalt, at det ikke kun var denne person som tænkte på den måde, men at der var flere med samme mening om sagen. Så skrev jeg i grupperummet, citat: ”Tja, åbenbart er det ikke kun den ene person, der tænker sådan. Jeg synes det er fejt, ikke at sige det direkte til mig. Det kan godt være, at det var naivt at tro, at der var noget venskab eller for det mindste en salgs binding. Når man ikke længere tilhører holdet, kan man så ikke længere være en del af det gode fællesskab? Jeg er lidt ked af, at det slutter sådan og jeg håber jeg kan holde kontakt med dem, der gerne ville har haft mig med. Jeg kommer nu selvfølgeligt ikke med, det vil føles underligt for mig, hvis ikke jeg er velkommen af alle. Så nu er der ikke mere at sige og farvel. Tak for et godt samvær så længe det varede.”

Jeg synes den måde man har afseveret mig på er noget af en svineri. Jeg synes ligeledes, at det er trist, at dem som måske har holdt af mig, ikke deltager i diskussionen, hvis der da var nogen. Jeg tænker hele tiden på, om det er mig det er galt med, er jeg for naiv? Hvorfor kan man ikke have det hyggeligt sammen, nu hvor jeg er på et andet hold, når man da har haft det så hyggeligt sammen før?
Hvis bare de havde været ærligt overfor mig, ville jeg måske haft nemmere ved at acceptere det og skuffelsen ville har været lidt mindre. Også tænker jeg på at det her er et socialt sted og en social studiegang og forstår derfor endnu mindre, hvordan og hvorfor det er gået til på den her måde. Er det noget kulturligt? Jeg tænker med det samme på noget jeg engang har hørt en sige, citat: ”Udadvendt åben,(vi er tolerant), men indvendigt lukket(egentlig gider vi slet ikke ha´ jer).” Det er ikke noget jeg selv gider at tror på, men for bedre at kunne forstå hvorfor, susede den op i mine tanker og jeg vil da nødigt mene, håbe og tro, at det er fordi 20 andre mennesker ikke kunne og kan lide mig. Mine venner og min kæreste siger bare, skid på dem, tag dig ikke af det og det vil jeg heller ikke, men alligevel gik det mig nær, selvom jeg egentlig ikke vil det.

Jeg skrev det her på min blog, da det er om seminariet, om kommende pædagoger og fordi jeg håber på, i gider, at skrive en kommentarer til, selvfølgeligt håber jeg på lidt opbakning fra jeres side af, men skriv endelig lige præcis som i tænker. Det har jeg nemlig netop gjort. 

Tak skal i have. Hilsen Nicole  

OPG. 3 Påske i børnehaven! Joy, Isa og Nicole

Påske i børnehaven!

Vi har tænkt over, hvordan man kan holde påske i en børnehave.

Hertil har vi udarbejdet et program, som skal forgå over en lille uges tid:

• Klippe & Klistre: påskepynt, ægmaling og gækkebreve.  
  Varighed = 1-3 dage (1-3 dag)
• Børneandagt, højtlæsning af påskehistorier.
  Varighed = 1 dag (4 dag)
• Påskefrokost, påskeharen kommer på besøg, han gemmer æg og hjælper børnene med at finde dem.
  Varighed = 1 dag (5 dag) Afslutning.
• Der skal hele tiden være mulighed for børnene at lege, det skaber og giver plads til spontane aktiviteter.

Vi synes at der er vigtigt, at klippe og klistre med børnene, fordi det stimulerer deres sanser, de kan udtrykke sig kreativt, de kommer til at bruge deres fantasi, hvis der altså ikke kun arbejdes med skabeloner. Den sociale kompetence hos børnene skulle også gerne styrkes gennem samværet omkring noget bestemt. Det er jo hyggeligt at sidde sammen, snakke, klippe og klistre. Desuden skaber man her plads til kultur for og med børn, der til dels selv får lov til at styre forløbet og for hjælp til det, der hvor de har brug for det. Pædagogerne skal sørge for, at så mange børn er med som muligt og at arbejdet er tilrettelagt efter børnenes behov. Selvfølgeligt er det ikke altid alle børn, der har lyst til det samme på samme tidspunkt, men her kan bruge forskellige tricks til at motivere børnene og hvis, først det ene barn bliver interesseret, så følger resten af børnene for det meste med. Børnene får ved at tegne, male med mere også styrket deres finmotorik. 

Vi synes at en børneandagt og højtlæsning af påskehistorier kan give børnene en forståelse af, hvad påsken egentlig er for noget. Hvorfor kommer påskeharen? Hvorfor gemmer han æg? Hvorfor fejrer vi påsken og hvad har det med Jesus at gøre? og så videre. Desuden styrkes børnenes ordforråd og andre færdigheden indenfor deres sprog og sprogbrug. Bagefter kan børnene stille alle de spørgsmål, som de nu har brug for og trang til at få svar på. Hvis børnene har lyst til at tegne og male om historien, de har fået hørt, får de lov til det. Her er der igen skabt kultur for og med børn.

Vi synes at det er rigtig hyggeligt med en fælles påskefrokost, hvor man kan sidde sammen og snakke. Løbe rundt og lege, søge påskeæg er sundt og styrker kroppens grov motorik. Påskeharen skaber succesoplevelser hos børnene, når de finder de æg, som han har gemt og desuden er det rigtig sjovt at have påskeharen på besøg i børnehaven. Det er meget traditionelt og udspringer derfor fra det æstetiske kulturbegreb. At påskeharen gemmer æg er kultur for børn, men når han går ind og hjælper de små med at finde æg, er vi ude i kultur med børn. Det kan jo være at en ældre gruppe børn, der ikke længere tror på påskeharen har gang i noget helt andet, noget som de selv styrer og derved skaber børns kultur, der for det meste udspringer i det antropologiske kulturbegreb. Som vi ved, kan begge kulturbegreber eksistere side om side med hinanden. 

Vi mener, at det er vigtigt, at børnene i en børnehave skal have lov til at lege det de vil og ikke tvinges til noget, så vidt som muligt. Det er vigtigt, fordi de på den måde for lov til at udfolde sig. Selvfølgeligt er der frokosttider, hvor man sider pænt til bords og spiser sammen. Her lærer børn, hvordan man opfører sig til bords, en del af den æstetiske kultur, med udgangspunkt i normer og samfundsværdier.

Vi tror, at det for mange pædagoger og voksne er vigtigt, at fejre påske og andre højtider med børnene, fordi det er en del af deres egen og den danske kultur og fordi man måske er lidt bange for at traditionerne i et moderne og hurtigt forandrende samfund glemmes. Vi mener, at det er vigtigt at pædagogerne har en viden indenfor hvad kultur er, således at kultur kan anvendes på den rigtige måde. Som nævnt i opgave 2, er det ofte ikke kun det ene kultur begreb man anvender i en given aktivitet, men optil flere på samme tid og i det man er som man er, gør man altid brug af sin egens kultur i sin væremåde og i sine handlinger. På hvilke måder man bruge kultur kommer også altid an på, hvor man vil hen med det man laver. Hvad man i hvert fald skal er, at tage hensyn til børnenes individuelle behov. Man må prøve, at give børnene flere forskellige synsvinkler, men man skal passe på ikke at stresse børnene, man må ikke fortælle dem mere end børnene kan overskue og forstå.  

Pædagoger kan fungere som kulturformidler, som tit arbejder med mange børn, der har forskellige sociale og etniske baggrunde. Så derfor er det vigtigt, at give børnene en fælles forståelse af det grundlæggende i livet. Børnene skal kende danske traditioner og normer, således at de kan begå sig i samfundet. De skal udvikle venskaber på tværs, respektere egen kultur samtidig med, at de skal indgå i den danske kultur. Det grundlæggende syn må være, at alle familier er unikke og respekteres for det.

Lovmæssigt, står der i § 8 i dagtilbudsloven, kapitel 2 om formål med dagtilbud, at: Dagtilbuddet skal som i led i det daglige arbejde give børnene mulighed for forståelse for dansk kultur i bred forstand samt en forståelse for andre kulturer, som børnene møder i deres dagligdag.

OPG. 2 Kulturbegreber og Pædagogik! Joy, Isa og Nicole

Kulturbegreber og Pædagogik

Opgaveformulering

1. Redegøre for det æstetiske kulturbegreb

2. Redegøre for det antropologiske kulturbegreb 

3. Redegøre for begreberne kultur for børn, kultur med børn og kultur af børn. Hvad er den væsentlige forskel på disse begreber?

4. Diskuter og giv et eksempel fra praksis, hvor hvert kulturbegreb er anvendt - 5 ialt. Sagt på en anden måde: Hvordan vil den pædagogiske praksis se ud, hvis pædagogen har anvendt det æstetiske kulturbegreb som udgangspunkt for en proces? Hvordan vil praksis se ud, hvis det antropologiske begreb er anvendt? Etc.

5. Diskuter som afslutning på opgaven om det i visse situationer er mere hensigtsmæssigt at anvende det ene kulturbegreb frem for et af de andre. Hvad har betydning for, hvilket kulturbegreb, der er det mest hensigtsmæssige at anvende?

Kulturbegreber og Pædagogik

Opgaven

1.

Det æstetiske kulturbegreb anvendes til at skelne dårlig kultur fra god kultur. Dette forudsætter jo, at der er mindst en der er smagsdommer. Fx indenfor kunst er der bestemte maler, der siges for at være bedre end andre, ligesom man i musikken siger at den ene komponist er bedre end den anden. Den der bestemmer hvilken smag der er bedst, sætter rammerne for hvad der anses for at være god kulturarv og dermed skal deles med så mange mennesker som muligt. Derfor kan man siges, at der under det æstetiske kulturbegreb er få skaber, men mange bruger. Kultur er enheder fx indenfor musik, kunst, litteratur, hvor der i den meget omdiskuterede kanon lægges fast, fx hvilke bøger (forfatter) der anses for at være vigtige og som så skal videre gives som kulturarv. Dette medfører en hierarkisering af kulturopfattelsen. Det æstetiske kulturbegreb finder hyppigst sted indenfor de forskellige kulturinstitutioner og foreninger. Kultur er noget man har eller man skal opnå. (s.152-153)

Den normative kulturdiskurs udspringer i det æstetiske kulturbegreb, fordi her diskuteres der, hvad der er godt og hvad der er forkert kultur. I den sidste tid udmunder sådanne diskussioner ofte i pessimisme, fordi de slevnævnte ”eksperter” konstaterer en kulturel tilbagegang. Computerspil, arto med mere anses ikke for at være den rigtige vej samfundet skal gå. Børnene sidder ensom foran computeren og bliver tyk. (s.155-156) Optimismen indenfor den normative kulturdiskurs findes, fx hos de voksne der synes at det er værdifuldt, at børn og unge udvikler deres egne kulturudtryk ved at tegne, male og så videre. (s. 156)

2.

Det antropologiske kulturbegreb er noget alle kan skabe og bruge. Kultur er noget man er og det finder sted i alle livs dimensioner. (s.153) Dette kulturbegreb er mere beskrivende i forhold til det æstetiske kulturbegreb. Det drejer sig om, hvordan enkelte individer eller et helt samfund handler og tænker på. Man er selv med til at skabe kultur, men man befinder sig samtidig også altid i en kultur, eller endda i flere. Man tilegner sig kultur både bevidst og ubevidst overalt og fra hvem som helst, man dannes gennem hele livet.

Den deskriptive kulturdiskurs tager udgangspunkt i det antropologiske kulturbegreb, fordi man her diskuterer hvordan kultur praktiseres. (s.156) Man kan fx bare kigger på ungerne, der bruger flere slags medier (blade, tv udsendelser og nettet) og i fællesskab diskuterer, med hver deres egne meninger om indholdet. Hvorefter de filtrer det der kan bruges bedst for dem hver især og dermed skabes kulturel identitet. 

Diskurs betyder i disse sammenhænge, at der kan være flere ”rigtige”/”forkerte” meninger om det samme og at man tænker og taler på bestemte måder om bestemte forhold. (s.154)

3.

Under det æstetiske kulturbegreb vil vi sætte kultur for børn. Det er den viden der formidles styret af de voksne. Nøje tilrettelagt efter børnenes alder og evner. Op gennem tiden kom der flere og flere institutioner, børnehave, fritidshjem m.m. for børn på spil, fordi der opstod et større og større behov, derved gik man også over til mange flere indendørs aktiviteter, planlagt af de voksne. Børn er formbare, modtagende, ubeskyttede objekter.

Kultur med børn, er meget præget af det det æstetiske kulturbegreb. Børnene får op gennem tiden gradvist mere indflydelses på de forskellige spil, leg og aktiviteter der foretages, dog er det den voksne det bestemmer i hvilken grad børnene må styre forløbet, de beskyttes stadigvæk. Samtidigt sker der også en enorm udvikling indenfor medieverdenen, der dukker masser af forskellige produkter op, omfanget er stort, farligt og forvirrende og det må børnene jo beskyttes for.

Børns kultur, ja nu er vi landet, der hvor børn ikke længere er formbare, modtagende, ubeskyttede objekter, nu er de tænkende, aktive mennesker. De bestemmer selv, hvad, hvordan med hvem og hvornår de vil lege, spille eller hvad som helst. De styrer helt selv forløbet. Så her er der helt klart tale om det antropologiske kulturbegreb.

4.  

• Musik linjeholdet på et gymnasium ser Giuseppe Verdis ”La traviata” falder under det æstetiske kulturbegreb, fordi lærerne eller læseplanen bestemme at det er kvalitativ god kultur.
• Børnehave udflugt i skoven med fri leg falder under det antropologiske kulturbegreb, fordi de får lov til at være sig selv og udfolde sig frit.
• Juleklip i børnehaven er kultur for børn, pædagogerne er bestemmer at det er en god tradition.
• Stikbold kan være kultur med børn, da pædagogen til en vis grad styrer spillet, i det han/hun fx er dommeren, men ellers lader børnene styre spillet selv.
• Et skoleblad kan være børns kultur, når det er børnene selv der står for indholdet og dermed også for det færdige produkt. 
  

5.

Det er svært ud middelbart at svare på spørgsmålet, fordi kulturbegreberne jo eksisterer side om side. Det kommer altså altid an på, hvor man vil hen med en given aktivitet. Desuden kan man bruge mere end bare et kulturbegreb samtidigt. Det er vel vigtigt for det pædagogiske arbejde, at man prøver på at holde balancen, at vurdere og afgøre, hvornår man kan og vil bruge de forskellige kulturbegreber. At man kan give de bruger man arbejder med et så stort refleksions område som muligt, men selvfølgeligt ikke større end de kan overskue. 

Litteratur: ”Dansk, kultur og kommunikation”, redigeret af Mogens Sørensen.

OPG.1 Hvad er kultur for jer? Joy og Nicole

Hvad er kultur for jer? 

Opgaveformulering

1. del

• Hvad der er kultur for jer? Besvar spørgsmålene: Hvad er kultur for jer? Hvad er ikke kultur for jer? Begrund.
• Hvad har kulturel værdi for jer hver især. Begrund.
• Hvad er dansk kultur for jer? Besvar følgende spørgsmål: Hvad er det/den mest danske sang/digt, måltid, sted/lokalitet, fortælling, billede/maleri, begivenhed, etc.

2.del

• På hvilken måde kan pædagogen påvirke de borgere, hun arbejder med, med disse værdier? Hvorfor påvirker pædagogen med sine værdier?
• Er det godt eller skidt, at pædagogen påvirker med egne kulturelle værdier? 
• Bør pædagogen ligefrem påvirke med egne værdier?
• Er der nogle områder, det er bedre at pædagogen påvirker end andre?
• Er der nogle mennesker det er vigtigere pædagogen påvirker end andre?
• Er der nogle områder, hvor pædagogen slet ikke bør påvirke med egne kulturelle værdier?
• Er der nogle borgere, der vil give pædagogen større modstand end andre? Hvorfor/hvorfor ikke?
• Hvad siger lovgivningen om dette? Lærerplanerne? Forholder de sig til emnet?
  
  

Hvad er kultur for jer?

Opgaven

1. del:

Nicole:
Tja, hvad er kultur for mig?Jeg vil nok sige, at det som er kultur for mig er både noget fra det klassisk-humanistiske dannelsesbegreb og noget fra det antropologiske kulturbegreb, den sidst nævnte er nok også den mest udbredte form på kultur i den moderne vestlige verden. 

Under det først nævnte tænker jeg på traditioner, religion og værdier, som ofte er noget givent på forhånd, udviklet gennem menneskets historie. 
Jeg selv dyrker, traditioner som jul, påske og mere, selvom jeg ikke tror på gud, men jeg er da bleven døbt og konfirmeret evangelisk, fordi det simpelthen traditions vis har været sådan i min familie. Og så er der alle de værdier og normer, som man får fra familien og samfundet under opvæksten, der præger en.  

Når jeg tænker på det antropologiske kulturbegreb, så har det betydning for mig, fordi jeg anser mit samvær med andre omkring fx computerspillet Counter Strike, som en slags egen kultur, ligesom hiphop- og skaterkultur m.m.. 
Der findes utrolig meget som kan kaldes for kultur, noget som fx et hobby eller mange mulige mærkelige andre ting man enten er sammen om eller alene om at dyrke og det kan blive til og være ens kultur, da den har en værdi for en selv eller en hel gruppe. 
Det er alle disse ting, som jeg godt kan opfatte som andres kultur og jeg accepterer det, men det er ikke alt min egen kultur, men og netop derfor synes jeg, at der ikke findes noget, som ikke kan være kultur. 

Når jeg tænker på kultur tænker jeg også på sådan noget som den sproglige og den nationale kultur. Den danske kultur er meget forskelligt fra fx den indiske kultur og så videre. 
Jeg selv er, ligesom mange flygtninges børn både i Danmark og Tyskland er, nok alligevel ikke på helt den samme måde, fordi danske eller tyske børn i fx en tyrkisk familie har mange større kulturelle forskelle, som de skal kunne klare, end jeg havde og har. Jeg er vokset op tosproget i en tysk familie med dansk baggrund i Sydslesvig og dermed medlem af det danske mindretal Tyskland. 

Jeg kender både danske og tyske børnebøger, sange, retter og så videre. 
Hakkebøf er for mig en rigtig dansk ret, mens Sauerkraut eller Grønkål med Kassler altid har været en tysk ret for mig og nu hvor jeg er flyttet til Stuttgart, lægger jeg endnu mere mærke til alle de små kulturelle forskelle som der er inden for et land. Her nede i Baden-Württemberg er Spätzle en typisk sydtysk ret, i Bayern er der Weisswurst. 
Ligeledes forholder det sig med sproget med de forskellige accents, hernede snakker man schwäbisch, oppe i Flensborg snakker man nordtysk og i Sydjylland snakker man sønderjysk og så videre. 

Jeg kunne altid godt lig børnesangene og lege Tingelingelater, Mariehønen evigglad og Boogi woogi m.m., på den danske side og Alle meine Entchen og Der Plumssack geht rum m.m. på den tyske side. Himmelbjerget ved Silkeborg og Sønderborgslot er for mig typiske kulturel danske steder, mens Das Brandenburger Tor er et typisk tysk kulturel sted og Oktoberfest i München en typisk tysk begivenhed, en tradition.  
Sådan kunne jeg selvfølgeligt fortsætte længe, men jeg tror, at det jeg har skrevet, fint genspejler, hvordan jeg er vokset op med og i to forskellige kulturer. Hvis jeg skal svare på spørgsmålet om jeg føler mig mere tysk eller dansk, så svarer jeg, at jeg føler mig sydslesvigsk, som jo også kan siges for at være en egen kultur, men når det kommer helt til bunds er jeg nok mere tysk end jeg er dansk. Specielt ved Danmark og danskerne er den ”danske hygge”, som man i den forstand ikke har og kender til i Tyskland. 

Jeg er lidt ked af, at den tyske befolkning har så svært ved at føle sig som et stort sammen hørigt fællesskab. Jeg synes, at det er sørgeligt, at der først skal en fodbold VM til, for at det tyske flag bliver hejst og til at tyskerne tørre at dyrke deres nationalitet, men dette forhold ligger jo dybt forankret i den tyske historie. Alt i alt er jeg meget glad for, at jeg er vokset op med både dansk og tysk kultur, det har åbnet mig mange døre på begge sider og givet mig en større forståelse i mange forskellige henseender. Jeg er i stand til at bruge begge landets kulturelle fordele.

Joy:
Kultur for mig er det ”ting” jeg kan beskrive mig selv om, de ting som giver mig en slags identitet. Min kultur vil vise hvem jeg er og hvad jeg står for. 
Og her tænker jeg med at ens kultur består af dets nationalitet, sprog, religion, traditioner, normer, ens opdragelse - hvordan man tænker og handler. Interesser som mad, hobbies, medlemskab til organisationer stort og småt, og social netværk også er kultur. 
Jeg tror at ens kultur er dannet på baggrund er hvor man er født, dets forældre og det miljø man er opvokset i. Uddannelse, arbejde og sociale netværk bidrager også til ens kultur.

Kulturelle værdier som jeg sætter pris på er mest de ting jeg laver sammen med min familie og/eller venner. Det kan være hvordan vi holder/eller fejrer højtiderne, fester, ferier og/eller fritiden sammen. Jeg har altid kamera til at tage billeder med. 

Når jeg er alene kan jeg godt lide at se film og læse en bog når jeg har tid. Via e-mails, og sms’er holder jeg kontakt med mine familier og venner – så det her kommunikation er også meget aktuel kultur for os.

Dansk kultur: den mest…
Sang/digt - Pas på den knaldrøde gummibåd af Birthe Kjær
måltid - Frikadeller, braset kartofler med bløde løg, rødbeder (og ris)
sted/lokalitet - Legoland
fortælling - H.C. Andersen
billede - Dronning Margrethe den II.
begivenhed - den der sker i Kongehuset – bryllup, dåb

2. del:

En pædagog kan nok aldrig helt undgå at påvirke brugerne med dens egen værdier, fordi pædagogen er det menneske som det nu engang er og det har derfor indflydelse på pædagogens arbejde. Hermed mener vi væremåden, herunder fx handlemåde og sproget. 
En pædagog i en børnehave kunne fx udvælge en bog til højtlæsning efter hans/hendes egne værdier, en bog han/hun har fået læst op i børnehaven, hvor dette kriterium kan komme til at vægte mere end de kriterier som fx om bogen er egnet til de børn den skal læses op for. Det har både fordele og ulemper. Et menneske er jo altid præget af værdier og traditioner m.m., som det er vokset op med og på den måde vil det altid på en eller anden måde have indflydelse på ens arbejde og væremåde. Det kan komme til udtryk, i det hvad en pædagog fx vælger af musik, kunst, idræt m.m. i relation til det pædagogiske arbejde han/hun foretager sig.

Man skal selvfølgeligt passe på ikke at blive for subjektiv i sit arbejde, man skal være åben overfor nye og andre måder. Man skal reflektere over sit arbejde. Dette vil hjælpe en til at kunne vurdere fordele og ulemper ved forskellige pædagogiske foretagender og derved samtidig kunne sikre at det bliver til gavn for brugernes behov.

Som vi allerede har været lidt inde på kan påvirkningen på bruger med ens egne værdier være både godt og skidt. Når man kigger på fx børnehavers læreplaner, så er det ofte fælles for dem, at de har nogle værdier de arbejder ud fra. Og hvis disse værdier overhovedet ikke stemmer bare lidt overens med sine egne, arbejder man måske det forkerte sted eller det kan komme en til gode, i det man reflekterer over sine egne værdier og måske lærer noget nyt. Pædagogerne er jo lidt lige som forbilleder for de bruger man arbejder med, så derfor er det vigtigt at man er som man er, så der er noget brugerne kan relatere til. 

Der er selvfølgeligt områder der kræver mere værdi påvirkning end andre, men det skal vel helst ikke kun være ens egne værdier, hvis overhovedet, men institutionens værdier. Fx områder som sprog og litteratur. Det er jo vigtigt at man som pædagog fremme fx børns udvikling i den rigtige retning, netop derfor vil man i en sproglig sammenhæng ikke snakke sønderjysk til og med dem.  

Som pædagog bør man altid være forsigtigt med påvirkning af ens egne værdier på brugerne, specielt når det handler om emner som fx seksualitet, politik og især religion. Og det fordi en bruges familie kan have anden religion, en anden politisk holdning end den man selv har. Det er vigtigt at være tolerant, men det er lige så vigtigt at kunne give en objektiv indsigt i andre religioner og politiske holdninger end lige den som brugeren har. Det er et følsomt område som tit kan ende i dilemmaer, så det kræver omhyggelighed. 

Det er tit i disse områder pædagoger kan møde stor modstand fra fx en brugers forældre, hvis man er kommet udfor et dilemma. Pædagogerne kan møde modstand fra forældrenes side, når disse ikke synes om institutionernes værdier og lærerplaner. Her kan der så diskuteres og forhåbentlig findes en løsning. Pædagogerne møder ofte modstand fra de rebellerende unge, de vil jo netop ikke gøre som man siger dem, de vil prøve alt det der er forbudt og heller være specielt end at være normal, så samfundets normer er i hvert fald ikke noget de gider, at leve efter.

Under dagtilbudsloven § 8. står der at pædagogiske læreplaner skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for 6 hovedtemaer temaer: 
1. Alsidig personlig udvikling 
2. Sociale kompetencer 
3. Sproglig udvikling 
4. Krop og bevægelse 
5. Naturen og naturfænomener 
6. Kulturelle udtryksformer og værdier
I de fleste pædagogiske læreplaner står der ikke noget om en konkret påvirkning på brugerne, men det handler mere om ”mødet” med andre mennesker.
Læreplanerne handler om hvilke værdier en institution har, men ikke om med hvilke specifikke kulturelle værdier pædagoger skal eller ikke skal påvirke brugerne på. Under § 9. I service loven står der jo, at lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læreplan, så det er ledelsen og forældrerådet der er ansvarlig for hvordan dette forhold skal håndteres i en pågældende institution.

Retorik: Den mundtlige tale

Et kort oplæg om FDF!

FDF's Hjemmeside

DKK hos HAC "Traditioner i forandring" Aktivitet 3 Sammenfatning

Der må være mere end et syn!

Tit bliver arto, facebook og lignende sider og computerspil, mobiltelefoner og andet, set ud fra en enetydeligt synsvinkel. På flere forældre og andre voksne virker den meget stor udbredte brug af de ovennævnte medier hos unge og børn forstyrrende og irriterende. Avisartikler og nyheder fremhæver ofte kun de negative sider ved fx arto og computerspillet counter strike.
Forskellige videnskabelige undersøgelser beviser dog, at forskellige medier kan være med til at formidle viden og dermed også være læring. Børn og unge får blandt andet styrket deres koncentration og vedholdenheds evne gennem de forskellige computerspil. Ved nogen af disse computerspil skal der være flere sammen omkring en opgave, som skal løses, her bliver børnenes og de unges evne til teamwork stærkes og de får samtidig dannet et socialt fællesskab, et socialt sammenvær, ligesom når de mødes for at gå i biografen sammen eller holder dvd-aftener hjemme sammen med vennerne. Det først nævnte sker endda tit på tværs af aldersgrupperne. Jeg kunne fortsætte med utallige eksempler på, hvordan de forskellige medier er læring for børn og unge.
En årsag for, hvorfor flere forældre og andre voksne har et så enetydeligt og negativt syn på de omtalte medier kan for det første være fordi, de er vokset op i en helt anden legekultur „den traditionelle“ og for det andet, fordi de tit er påvirket af mediepanikker omkring emnet og den almindelige informations flod gennem nyheder og aviser, der som sagt for det meste altid kun fremhæver de negative sider. Forældre burde informere sig mere omkring emnet på en objektiv måde, fx gennem læsning af de videnskabelige undersøgelser eller i det de søger kvalitativ oplysning hos pædagoger og lignende der har erfaringer med emnet. Således at „den almindelige mening“ efter hånden erstattes af en mere faglig begrundet opfattelse.
Pædagoger burde blandt andet rundt omkring i institutionerne sikre, at også børn der kommer fra socialt lav stillede familier, der ingen computer med internet adgang har der hjemme, for muligheder for at kunne stifte bekendtskab med området. Endvidere burde man gøre mere brug af interaktive produkter (læringsprogrammer m.m.) indenfor det store medielandskab, der også kan resultere i målrettet læring. Børnenes opmærksomhed ville kunne opfanges hurtigere og i længere tid, da den form for læring er mere spændende og meget mere motiverende end den almindelige situeret læring. Generelt er det vel på tide, at man tager udfordringen op og omdanner skolernes og institutionernes undervisningsmiljøer til et mere medie venligt landskab.

DKK hos HAC "Traditioner i forandring" Aktivitet 2 M4

Gentagende Mediepanikker 

Så er det sket igen!

Computerspillet Counter Strike udpeges til at være an af de skyldige i en sag, hvor en 17 årig dreng den 11 marts løb amok i Winnenden, som ligger ca. 50 km fra Mönsheim, hvor jeg bor.

Omkring klokken 9:30 trådte den 17 årige ind i 2 klasseværelser og et kemilokale på skolen Albertville-Realschule og skød løs på de tilstedeværende elever og lærer med en Beretta 92.

Han dræbte 15 mennesker og sårede 11 alvorligt. 

Den 17 årige boede i en nabolandsby og tog sin realeksamen på Albertville skolen i 2008. Sin far er sportsskytte og er derfor i besiddelse af en hel del våben, pistoler m.m. og skarp munition. Sønnen befandt sig fra april til september 08 under psykiatrisk behandling. Politiet af fundet flere voldelige spil på den 17 åriges computer. I et interview til nyhedsmedierne siger en politibetjent: ”Han spillede Counter Strike og var under psykiatrisk behandling.” 

Der dukkede rygter op om, at han havde anmeldt sit amokløb i en chat på nettet, senere viste det sig, at det ikke passede.

Men der er mindst to ting der lægger op til diskussion.
Det første er, at igen computerspil bliver udvalgt som en af de skyldige for hændelsen.
Hvad tror i, har computerspil indflydelse på om et menneske bliver til en amokløber? Hvordan bliver et menneske til en amokløber og hvofor?
Det andet jeg gerne vil pege på er, at hvis han nu havde anmeldt amokløbet i en chat på nettet, tror i, at det kunne havde blevet forhindret? Og hvad synes i generelt om overvågninger af chats på nettet?

DKK hos HAC "Traditioner i forandring" Aktivitet 2 M3

Mediepanikker

Hvem er de faste deltager i mediepanikkerne?, udløser, deltager og katalysator!

De faste deltager i mediepanikker er forældre og andre voksne, der dog tit ikke har en dybgående forståelse af det de snakker om. 
Mediepanikker opstår jo altid, når der dukker noget nyt op på markedet, som fx et computerspil. Dette computerspil er i disse voksnes øjne for voldelig i dets spillekarakter og de mener, at en tvangs følge af dette er, at de unge der spiller det for en aggressiv adfærd. Spillet er først lige kommet ud, men man har allerede, helt sikkert uden selv at have spillet det, en negativ mening om det. 
Dette forhold gribes så op af sensationsmedierne, aviser med mere som også er de faste deltager i mediepanikkerne og de er i høj grad med til at forstærke mediepanikkerne. Når der så først er bleven skabt en mening rundt omkring, har dem der uenige, det svært at overbevise de andre om, at det jo ikke helt kan gå an og at man nok lige burde sætte sig mere ind i det, før man danner sig en mening, hvilken nemt bliver opslugt af helheden. 
Som nævnt sidst i mit indlæg om ”Hvad siger medierne om arto?”, er det mere interessant at skrive artikler og lignende med fangende overskrifter og med et tit mere negativt indhold, hvorved helhedens mening så let kan indfanges, end det er at skrive noget om en mening som et mindretal har af en bestemt sag, selvom den for det meste er den mere ”rigtige”. 
Medierne, herunder aviser, er selvfølgeligt fokuseret på at sælge så mange udgaver som muligt. Til trods og heldigvis bliver kredsen blandt dem der er uenige og som kræver mere end sensationsartikler større og større.

DKK hos HAC "Traditioner i forandring" Aktivitet 2 M2

Hvad siger medierne om arto?

Jeg har i dette sammenhæng læst flere artikler, som jeg har fundet på info media, samt den obligatoriske litteratur. Jeg må sige, at der er nogle meninger om arto som går igen og igen i mange af de artikler jeg har læst.

Typiske overskrifter man støder på når det handler om eller er ment i forbindelse med arto er fx, ”Mobning har skiftet rum”, ”Arto, pædofileres legeplads” og ”De unge har for mange online venner”. Titlerne kan variere lidt, men har meget ofte den samme message, nemlig at børn og unge i dag sidder for meget foran computeren, er logget på arto resten af dagen efter de er kommet hjem fra skole. Disse artikler var alle sammen præget af noget jeg vil kalde sensationslyst, påstande bliver som regel ikke forklaret grundigt, bevidst eller noget som helst i den stil.

Da jeg sådan læste flere og flere artikler igennem fandt jeg pludselig en, som jeg synes var skrevet med lidt mere forsigtige ord, denne artikel har overskriften ”Børns netsikkerhed under lup” og frembringer et påstand om, at børn ikke altid er opmærksomme på konsekvenserne af deres online-handlinger. I forhold til de fleste andre artikler jeg har fået læst, var den her betydeligt større og man havde ægte empirisk materiale, der underbyggede påstandene. 
Mange børn har lige først lært at læse og skrive, når de oprette sig en profil på arto. De tænker ikke over, hvem der alt sammen kan læse de indlæg de skriver og gennem en undersøgelse har det vist sig at 44 procent af børnene i aldersgruppen fra 9-16 år, ikke tænker på det.
Man er lidt bange for, at børn har svært ved at se grænserne mellem det private og det offentlige, når de færdes på arto og lignende sider. 
Omkring 30 procent af børnene benytter sig slet ikke af muligheden for at begrænse andres adgang til profilen, og dermed giver hvem som helst adgang til information om dem selv og deres private billeder. Dette skyldes til dels, som igen en undersøgelse har vist, at 1/3 af de 9-10-årige simpelthen ikke ved, hvordan man slår privatfunktionen til på deres profi. Der er sket det, at et billed fra en pige iklædt en nedringet bluse endte på en erotisk hjemmeside og det havde endvidere til følge, at der i Ekstra Bladet udkom en artikel om det her med overskriften ”Purunge danske piger sælger sig selv til sex på nettet. 
Det er en af disse artikler, som er baserer på sensationslyst. Det er altid mere interessant at skrive artikler med fangende overskrifter og med et ofte mere negativt indhold, end det er, at skrive om de gode ting arto og deres bruger synes om og er glæde for. 
Artiklen ”Børns netsikkerhed under lup” er ikke kun en god artikel, fordi den prøver at forklare de påstande der bliver stillet så grundigt, men også fordi den lægger op til hvordan man så kan forbygge situationer som den, der er sket for pigen i eksemplet. I artiklen står der skrevet noget om, at det handler om ”fælles ansvar”. 
Den slutter således med at sige: ”ligesom de fleste forældre siger til deres børn, at de skal kigge sig for, inden de går over en vej, skal forældrene også med samme automatik minde børnene om at være forsigtige på internettet og at net-etik skal på skoleskemaet på linje med andre fag.” 

DKK hos HAC "Traditioner i forandring" Aktivitet 2 M1

Min mening om Arto

Hvad er arto?

Det er det første jeg tænker på, når jeg skal tage fat omkring den her opgave, hvad min mening til arto er. Jeg har nemlig ikke hørt om arto før. På sidste seminarindkald snakkede vi jo lidt om arto og det er faktisk også det eneste og det første jeg har hørt. Så vidt jeg har kunne forstå, er arto lidt lige som facebook og dog måske lidt mere som studivz, fordi det ikke som facebook er verdensomfattende, men landsdækkende. Til forskel fra studivz, som jo først og fremmest er et mødested på nettet for studerende, så er arto et mødested, hvad jeg kunne regne ud fra det jeg havde hørt på sidste seminarindkald, for børn og unge, for skoleelever. Jeg ved det ikke sikkert, men jeg vil da tro, at man ligesom ved de andre to mødesteder på nettet, som jeg har nævnt, holder kontakt med sine eksisterende venner og at man kan lære nye mennesker eller mere forsigtigt sagt kontakter at kende og det sker vel over en såkaldt venneliste eller noget i den stil. 

Hvad mener jeg så om arto?

Jeg synes jo, at sådan nogle mødesteder på nettet kan være en fin supplering til de ellers allerede eksisterende kommunikationsmidler, som fx mobiltelefonen, hvor jeg i dette sammenhæng primært tænker på sms funktionen, og de såkaldte instant messenger, som fx MSN og ICQ. Via disse midler kan man udveksle sig med sine venner, venner fra skolen, sportsklubben eller andre fællesskaber man færdes i. På sin instant messegner har man tit kun sine nærmeste venner i listen og på arto har man måske en venneliste der er 3 cifferet. Det er selvfølgeligt ikke alle sammen ”rigtige” venner, det er også bekendte, nogle man fx måske kun kender fra en fødselsdagsfest man har været til for et stykke tid siden eller nogen fra en anden skoleklasse, som man har været på lejrskole sammen med. På den måde mener jeg, at arto og andre web mødesteder er fint til både at holde en god kontakt til de mennesker som man har et nærmere forhold, men også til dem man ikke har har et så tæt forhold til. Dette giver en jo gode muligheder til, for enten at få opbygget et nærmere forhold til nogen af dem man gerne vil og man kan fint holde dem på afstand, som man ikke bryder sig helt så meget om, men som man alligevel vil bibeholde en kontakt til. 
På sidste seminarindkaldet havde jeg også hørt noget om en voksens udnyttelse og misbrug af børn på arto. Sådan nogle web mødesteder, som arto og lignende, indebærer nogle farer og risikoer. Der findes flere chatrooms og lignende rundt omkring, som bliver overvågede af voksne, som er specialiseret på at finde de sorte får blandt brugerne. Jeg synes, at forældre nu til dags burde oplyse deres børn om hvilke farer man kan møde og risikere at blive udsat for på nettet. Når forældre har gjort dette og deres børn er i besiddelse af en mere eller mindre sund fornuft, vil der med stor sandsynlighed ikke ske dem noget, undtagelser findes altid.
Et problem på den ene side og en god ting på den anden side ved arto kan være, at de forholdsvis ”svage” børn, altså dem som bliver mobbet i skolen også kan komme ud for mobning på arto, men på den anden side kan de finde online venner, som de får opbygget et godt forhold til, der faktisk giver dem noget. Jeg mener helt klart, at børn og unge burde følges af en ansvarlig voksen på et første møde i realiteten, med en ven fra online verdenen.

Jeg mener, at der, som med næsten alt mellem himmel og jord, altid er to sider af en medalje!

DKK hos HAC "Traditioner i forandring" Aktivitet 1 I2

Mennesker og deres mobiltelefon

Iagttagelse 2

Sted: På de bagerste siddepladser i en rutebil

Dag og tid: En fredag morgen klokken 8:30

Varighed: ca. 2-3 minutter

Hovedperson: En ung bygningstømmer på omkring de 20 år

En mobiltelefon ringer, den unge mand griber ned i sin jakkelomme og løfter en mobiltelefon op til sit øre.

Manden: ”Ja”

Kort stilhed

Manden: ”Jeg er der om 15 minutter, jeg har mistet den første bus.”

Stilhed

Manden: ”Nej, nej, jeg har ikke sovet over, bussen var tidlig på den.”

Længere stilhed

Manden: ”Ja, det har jeg husket.”

Stilhed

Manden: ”Ja, ja også det.”

Meget kort stilhed

Manden: ”Skal jeg købe nogle rundstykker?”

Kort stilhed

Manden: ”Godt så, farvel!”

Analyse:

Manden råbte højt ”ja”, da han to mobiltelefonen op til øret. Den så ikke ny ud, det var nok en af de lidt ældre modeller. Han blev mere stille i stemmen, da han sagde, at han ikke havde sovet over og højere igen da han sagde noget om, at det havde han husket og han forblev i det toneleje resten af samtalen. Han blev åbenbart lidt pinligt berørt, da samtaler drejede sig om sin forsinkelse, men han gav jo tydeligt udtryk for, at han ellers ikke er generet for at tale i telefonen i offentligheden, i hvert fald ikke i den bus, på nær den del af samtale, som han ikke synes andre skulle høre.
Han havde arbejdstøj på, så man kan heraf ikke lede hen til en af forbrugernes kategori i sammenhæng med formidlingsrapporten om ”Mobile medier og mobile unge”.
Hvis jeg skulle give et bud ud fra det helhedsindtryk jeg har dannet mig om ham, så matcher han nok mest ”de praktiskes” forbrugers gruppe. Monologen virkede maskulint og høfligt.

DKK hos HAC "Traditioner i forandring" Aktivitet 1 I1

Mennesker og deres mobiltelefon

Iagttagelse 1

Sted: I kø på et McDonald Resturant

Dag og tid: En lørdag aften klokken 19

Varighed: ca. et halvt minut

Hovedperson: En lyshåret pige på omkring de 16 år

Pigen henter sin mobiltelefon ud af sin højre bukselomme og fører denne op til øret.

Pigen: ”Hej”

Kort stilhed

Pigen: ”Hva’ så?”

Stilhed

Pigen: ”Måske”

Meget kort stilhed

Pigen: ”Jeg ringer igen, er på McDonald”

Hun putter sin mobiltelefon tilbage i bukselommen.

Analyse:

Gennem hele samtalen har pigen snakket meget stille, jeg måtte anstrenge mig for at kunne høre det hele. Hun brød sig åbenbart ikke om at skulle snakke i telefon, mens hun stod i kø og ventede på at det blev hendes tur.
Jeg gætter på, da det var en lørdag aften, at det måske var en af hendes veninder, der ville aftale noget med hende for den aften. Det er kun et gæt, det kunne selvfølgeligt også handle om alt muligt andet.
Hendes mobiltelefon var i øvrigt en af de nyere modeller, jeg kan ikke sige hvilket, jeg har nemlig ikke så meget kendskab på det område, jeg selv er mere den praktiske bruger hvad der angår mobiltelefoner. Nå, men pigens mobil så ny ud og skimrede mørke lilla.
Jeg kan ikke sige hvilken kategori af mobiltelefonsbrugere hun matchede mest, når man tænker på formidlingsrapporten om ”Mobile medier – mobile unge”. Hun havde temmelig dyrt tøj på og selve hendes mobiltelefon har sikkert også kostet en del. Hun var omkring de 16 år gammel, hun havde nogle piger stående rundt omkring sig, nok hendes veninder, hun brød sig ikke om at tale højt i telefonen. Så der er overensstemmelser for alle 3 slags kategorierers tendenser. Men jeg kan godt forestille mig, at hun er en blanding af ”tekno brugeren” og ”den praktiske bruger”, hun virkede slet ikke som en ”mobil freak”, det er altså kun et overfladigst indtryk jeg har dannet mig. Jeg synes, at samtalen, eller bedre sagt monolgen jeg hørte, hverken virkede høfligt eller uforskammet. Den havde mere en tendens til at virke lidt kedeligt, måske på grund af tonelejet.

DKK hos HAC "Traditioner i forandring" Aktivitet 1 R5

Resumé 5

3 Kapitler fra formidlingsrapporten ”MOBILE MEDIER–MOBILE UNGE”

1. Adoption af ny mobilteknologi – hvem træder det første skridt?

Dette kapitel handler om, hvem der er og kan være ”early adopter”, som er personer, som er hurtige til at opfatte teknologiens fordele og anvendelsesmuligheder og udnytter disse.
Nogle kendetegn på en ”early adopter” er, at når der en ny teknologi omtales den ikke med skepsis, men med begejstring. Man har kundskab og færdigheder til forskellige teknologier og tilegner sig disse, derfor også meget hurtigt, når der kommer nye ting ud på markedet, fx indenfor mobiletelefonens teknologi, som er denne rapports undersøgelses genstand.
Det er tit de unge, der er opvokset med mobiltelefoner og anser disse for at være et selvstændigt medie, der endda kan være identitets skabende, man finder under ”early adopters” gruppen.

Men det kræver dog visse forudsætninger for at kunne blive til en ”early adopter”, nemlig bagvedliggende faktorer og et motiv.
De bagvedliggende faktorer menes at være, de forhold der vedrører teknologi forståelse og prioritering, som begge hænger sammen med en forbrugers livsstil. De nye mobiltelefoner kan være status symboler, uden at det anses for at være unødvendigt luksus, man er moderne og positiv indstillet overfor de nye teknologier indenfor mobiltelefonernes verden.
Motivet hos de unge har fx ofte noget at gøre med den sociale status, det er cool, at være den første der er i besiddelse af den nyste af de nye mobiltelefoner. Specielt hos pigerne kan det være smykkerne til mobiltelefonerne der trækker.
Jeg tror, at disse og andre forhold og tendenser udnyttes til fordel for markedsføringen.
Som vel også selv laver jævnlige undersøgelser og efterfølgende analyser på det,
de har fundet ud af, for at sælge godt.

2. Mobiletelefoner, brugergrupper og identitet

Der findes forskellige brugertyper af mobiltelefonen, som belyses fra forskellige synsvinkler i dette kapitel. Som omtalt før findes den største forbrugergruppe blandt de unge.
Man har valgt at dele dem op i 3 kategorier af forbrugere.

1. De praktiske bruger

2. Tekno bruger

3. De mobile freaks

De praktiske bruger er, som deres betegnelse allerede antyder, dem som bruger mobiltelefonen til de mere praktiske ting. Det skal ikke være den nyeste af de nye, den skal ikke nødvendigvis se pænt, sej og smart ud og den behøver heller ikke at have en hel del speciel features.
Den skal hovedsagligt fungere og bruges til opkald og enkelte sms-beskeder.

Hos tekno brugeren skal det være den nyeste af de nye, både fordi man har råd til det og fordi man er ude på jagt efter alle de nye teknologier denne medieform indebærer som man brænder for. Den bruges supplerende til mange af de andre medie teknologiske ting og sager en tekno bruger er ejer af.

De mobile freaks har også de nyere modeller, hvis de da har råd til det, den skal se smart ud og den bruges døgnet rundt. Den er med til at holde ens sociale kontakter ved lige og derved samtidig øger følelsen for at være et vigtigt medlem af et socialt fællesskab.

Nogen og ofte piger personliggør deres mobiltelefoner, idet de har en bestemt sang, som de bruger som ringetone eller de laver selv deres baggrundsbilleder og lignende.
Det giver dem mulighed for at vise deres kreative evner.

Mobiltelefonen er lille og kan medtages overalt, så det er nok også en af årsagerne til, hvorfor forbruger gruppen er så stor blandt de unge. Det er jo netop fordi det er dem, der næsten aldrig er hjemme og deres mobiltelefon giver dem så muligheden for at være opdateret med hvad som helst, hvornår og hvor som helst.

Når de unge kommer ud for en identitetskrise og følelsen af at være alene, kan mobiltelefon gennem sin sms funktion bidrage til, at man for det bedre. I det man fx modtager og sender små sms’er, som kan udtrykke loyalitet. De mobile freaks bruger dette kontinuerligt.

Piger snakker meget med hinanden når det fx handler om kærlighed, en ny kæreste og de viser veninderne de sms’er de har fået. Drenge snakker ikke om sådanne ting.

Med mobiltelefoner er det åbenbart også blevet nemmere at holde kontakt med fx en fyr man først lige har mødt i byen sidste weekend og når han så ikke skriver tilbage er det ikke nær så slemt, som hvis han afviser en i en telefonsamtale.

Kønsrolle fordelingen som vi kender den gengives også i de unges mobiletelefon verden, piger har tit lyserøde mobiletelefoner og passende accessoirers, som fx smykker til den. Mens drengene aldrig ville kunne finde på at rande rundt med en lyserød mobiltelefon.

De unge bruger mobiltelefonen til sms’er, som de sender mange af i gennemsnittet på en dag og de benytter sig også mere af nogle af de speciel features en mobil har, tit betaler forældrene hele regningen.
De lidt ældre benytter mobiltelefonen mere til at ringe hinanden op med, især når de ikke har en fastnettelefon der hjemme.
Også er de yngre jo vokset op med at en mobil er et "must-have", mens de ældre mere bruger sig af e-mail skrivning og så videre, som var et "must-have" dengang de voksede op.

Der findes selvfølgeligt altid undtagelser og mindretal inden og uden for hver kategori, fx piger der er velkendt med alle mulige slags teknologier inden for mobiltelefonens verden og derfor kan være med i et fællesskab, der domineres af drenge og det uden at virke nørdet.

3. Brugerdreven innovation – et spørgsmål om funktioner

Hvor innovativt er forbrugerne så?
Tja, af kapitlet fremgår der, at det er de ikke så specielt meget.
Årsagerne hertil menes at hænge sammen med blandt andet mobiltelefonens lukkede funktionalitet, man bruger den til det man altid har brugt den til, det er det man er fortrolig med.
De mobile freaks er vel den gruppe, der er mest innovativ, men de udgør kun en lille del af den store mængde af forbruger.
En anden årsag kan være, at mobiltelefonerne ved køb så godt som aldrig har installeret alle de speciel features der kan fås også skal den opdateres jævnligt, der jo lidt besværligt.
Også er der jo computeren, der er tilkoblet internettet og denne her computer kan for det første mange flere ting og for det andet kan den, alle de ting en mobiltelefon kan, meget bedre.
Det eneste som mobiltelefonen kan, som computeren ikke kan er, at den kan tages med ud på ture i det grønne om det så er til fods eller på cykel og al den slags ting.

I alle 3 kapitler går man meget mere i dybden med de forskellige emner og sidst i tredje kapitel gives der nogle eksempler på og ideer til, hvordan man ville kunne lokke forbrugerne til at benytte sig mere af de forskellige speciel features og de dermed også ville kunne blive mere innovativt.

Jeg vil afslutte mit resumé med et eksempel på en af ideerne fra kapitlet om MMS.

MMS som spil. Brugen af mms’er kan øges ved at fokusere på de sociale netværks brug af mobilen. Man kunne lave små spil, der kunne lokke folk til at dele hjemmelavede ringetoner og baggrundsbilleder og herved opnå et forøget forbrug af mms’er. Denne aktivitet ville også kunne være med til at skabe identitet hos de unge, fordi aktiviteten på en måde også er en personliggørelse af mobiltelefonen.

DKK hos HAC "Traditioner i forandring" Aktivitet 1 R4

Resumé 4

”Sms’er ødelægger ikke sproget” af Maria Præst

Artiklen handler om hvordan det danske sprog har forandret sig, især indenfor sms, mail og messenger skrivning.
Ikke kun de unge og børn bruger forkortelser og andet, når de skriver beskeder til hinanden på deres mobiltelefoner!
Der er åbenbart nogen der tror, at disse forhold kan afsmitte til ulempe for det danske sprog.
Det mener sprogforsker og direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Jørn Lund, ikke, han siger, at det er en ny myte.
Det er mere en anden sprogtype, som de ældre generationer ikke er så fortroligt med. Der findes ingen regler for hvad der er tilladt og hvad der ikke er tilladt.

Eksempler på det der bruges i denne form for skrivning:

1. Rebusskrift, hvor ordene afsnuppes eller skrives, som de lyder; sæføli.

2. Regibemærkninger, som viser en fysisk reaktion: *griner*,*vinker*.

3. Forkortelser; FASAG - falder af stolen af grin.

4. Smileyer

Der er under sprogets udvikling også sket hele forskydninger af betydningen på nogle af ordene eller udsagn. Fx ordet lempfældigt, der oprindeligt betød omhyggeligt, betyder nu sjusk.
Her er det så mest de unges genrationer der gør brug af disse og det kan da skabe lidt forvirring, men som det jo også står i artiklen, gør børn og de unge ikke altid det de voksne siger.

I det moderne danske sprog bruges også mange lånte ord fra et andet sprog som fx engelsk, især indenfor internet verdenen. Der er fordi, der så hurtigt opdukker mange nye ting, som man først skal finde, lave danske ord til. Men Jørn Lund mener, at de ny lavede danske ord efterhånden vil afløse de lånte. Fx ”homepage” bliver til ”hjemmeside”.

Så er der i artiklen lidt hurtigt beskrevet det danske sprogets udvikling, fra at det for første gang blev nedskrevet på pergament i året 1100 over middelalderen og op til 1950’erne.

Sidst i artiklen er der nogle links til nogle sjove steder, hvor kan lege med sproget. På den ene hjemmeside gøres der narre med de unges slang og på en anden kan man finde tunge brækkerer.

Vær velkommen til at prøv selv, her er et link, ”lænk” til artiklen, hvor du kan finde alle de omtalte og endnu flere links.

http://netnyt.tdconline.dk/publish.php?id=3718

se også her i relation til det danske sprogets udvikling:

http://joydkkhelen.blogspot.com/2009/03/en-ny-dansker-fylder-60.html

DKK hos HAC "Traditioner i forandring" Aktivitet 1 R3

Resumé 3:

”Medier” af Helen Arvad Clemensen og Lis Faurholt

Kapitlet omhandler kort men godt mediernes forvandling fra dengang og op til i dag og dennes følger.

For 50 år siden havde man i Danmark kun en tv-kanal og 2 radioprogrammer, i dag har man over 30 tv-kanaler, flere radioprogrammer og utallige webradioer og mere.

En bog som for eksempel Harry Potter er ikke kun bleven til en film, men også til et computerspil, til legetøj og så videre. Der forklares i artiklen, at den vigtigste forandring i medieverdenen er det paradigmeskift der er sket i forholdet mellem afsender og modtager.

På side 310 i bogen ”Dansk, kultur og kommunikation”, af Mogens Sørensen, Akademisk Forlag, er der en figur og en tabel, der fint beskriver den forandring der er sket.
Man er nu ikke længere kun en passiv modtager, men en aktiv deltager.

Så fortælles der også lidt om diverse mediepanikker, der altid opstår når noget nyt dukker op og pressen virker ofte forstærkende på panikkerne. Når der så kommer noget nyt igen glemmer man meget hurtigt det, der har været udløseren til den foregående mediepanik.
Man diskuterer ofte i den offentlige debat, hvad der er godt og hvad der er skadeligt for børn og unge indenfor medieverdenen. Man vil beskytte børnene, dog glemmes der, at de har deres egen rettigheder og ofte kan omgås bedre med nye medier end de voksne kan.
Selvfølgeligt spiller det syn man har på børn altid en stor rolle. Der er meget der har forandret sig, men der er meget, som skal ændres endnu.

Når et barn eller en teenager går hen og skyder sine klassekammerater, er det for regeringen, samfundet og de fleste voksne, nemt at påpege skylden på i deres øjne aggressive computerspil, så er man da kommet af med ansvaret.

Det er svært for en voksen, der aldrig har prøvet at spille et computerspil, som fx WOW, at kunne forstå hvor meget af børnenes og de unges sociale kompetencer her er nødvendigt og bliver øget ved at indgå i det sociale netværk spillet er opbygget på.
Børn kan i dag meget bedre end tidligere deltage i sociale fællesskaber på tværs af aldersgrupperne og i dag kan man, altså ikke kun de unge og børnene, men også vi som voksen, indgå og deltage i sociale fællesskaber uafhængig af tid og rum. Som voksen, specielt som forældre må man lavere med at overvåge børnenes brug af computeren og internettet, man skal hellere give gode råd til dem om, hvordan man færdes på en sikker måde i nettets univers.

Da ikke alle børn og unge har de samme muligheder hjemmefra ligger det optil pædagogerne rundt omkring på institutionerne at prøve på, at give et hvert barn de samme muligheder. Citat fra teksten, side 316 i bogen ”Dansk, kultur og kommunikation”, af Mogens Sørensen, Akademisk Forlag; ”Pædagogens vigtigste aktive opgave ligger i at sikre en kreativ anvendelse af computeren.”

Sidst i kapitlet står der noget om, hvorfor det er vigtigt at indgå i et virtuelt studiemiljø som studerende. Det er nemlig blandt andet fordi, vi som kommende pædagoger skal være rustet til at kunne bruge mediernes bredt omfattende muligheder til fordel for de børn, unge eller voksne vi senere kommer til at arbejde med. Det er derfor vigtigt at vi gennem hele vores studieforløb gør vores egne erfaringer indenfor dette område.

Der er nogle afsnit lige bagefter om http://delicious.com/, hvori og hvorved man kan lave bogmærker, som man kan dele med andre, et afsnit om http://www.flickr.com/, hvor man kan uploade billeder, der kan deles med andre og linkes til på fx blogs, som der også er et afsnit om, hvor der står beskrevet, hvorfor det er en god ide at lave en blog og hvordan, http://www.blogger.com/. Så er der et afsnit om http://www.bloglines.com/, som er et hjælpemiddel til at holde dig opdateret på de internet sider og blogge du gerne vil følge med i.

Kapitlet afslutter med nogle opgaver omkring de ting der er blevet gennemgået.
Jeg har været lidt rundt omkring de fleste og jeg synes de har givet mig en bedre forståelse og færdighed til mange af de gennemgåede ting i kapitlet.

DKK hos HAC "Traditioner i forandring" Aktivitet 1 R2

Resumé 2:

”Simultane dialoger” af Carsten Jessen

Artiklen genspejler nutidens debat om de unges brug af mediernes muligheder.

Når man snakker om socialt samvær og nærvær tænker vel de fleste fra de ældres generation på, at det har noget at gøre med, at være sammen med andre i et fælles fysisk rum.
For de unges vedkommende holder den ikke.
De kan nemlig, som er et eksempel fra artiklen, være på ferie sammen med forældrene på en tur til Kilimanjaro-bjerget og samtidigt via beskeder på mobiltelefonen informere sig om, hvem der er med til festen i klubben hjemme i Horsens og derved være del af det sociale fællesskab derhjemme.

Mange synes de unges brug af medierne er forstyrrende og mindsker deres koncentrationsevne. Forældre kan da blive meget irriteret over, hvis de lige smutter et blik indtil deres børn, som sidder på værelset og har fjernsynet tændt, sidder og chatter på computeren og har en matematik bog liggende som de kigger i og skriver opgaverne til på et stykke papir.
De fleste voksne kan slet ikke forstå, hvordan det er muligt at kunne koncentrere sig på alle disse ting samtidigt, men det kan unge og børn i dag, de har endda slet ikke svært ved at tilegne og udvikle sig evner til at kunne indgå i simultane dialoger, "undtagelser findes altid."

Eksemplet i artiklen om den der danske efterskole, der har forbudt brugen af mobiltelefonerne på bestemte tider, viser meget fint den ”gamle” og hidtidige tænkning, om hvad forudsætningerne skal være for at kunne skabe et tæt menneskeligt samvær og kammeratskab, som i dette sammenhæng jo netop er fordybelse uden afbrydelser og koncentration om det nære.

Carsten Jessen mener, at det er forkert at forbyde børn og unge brugen af mediernes store muligheder, ja, han synes da også, at det er forkert, at mene, at børnenes koncentrations evne lider under brugen af simultane processer.
Tvært i mod mener han, som omtalt før, at børn og unge i vores verden i dag er i stand til at magte processerne og har godt af at bruge dem, fx til en stadig forøgelse af de hertil knyttede evner, koncentration, multi-tasking og så videre.
Unge indgår endda i flere forskellige sociale fællesskaber i dag, helt uafhængig af de fysiske rum. På den måde er kommunikationsmedierne med til at skabe sociale sammenhæng, fx kontakter.

Det bliver efter hans mening en udfordring til uddannelsessystemet, at skabe rum til de nye forhold, før eller senere bliver det nødvendigt, at bryde op med vaneforestillinger.