DKK hos HAC "Traditioner i forandring" Aktivitet 1 R4

Resumé 4

”Sms’er ødelægger ikke sproget” af Maria Præst

Artiklen handler om hvordan det danske sprog har forandret sig, især indenfor sms, mail og messenger skrivning.
Ikke kun de unge og børn bruger forkortelser og andet, når de skriver beskeder til hinanden på deres mobiltelefoner!
Der er åbenbart nogen der tror, at disse forhold kan afsmitte til ulempe for det danske sprog.
Det mener sprogforsker og direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Jørn Lund, ikke, han siger, at det er en ny myte.
Det er mere en anden sprogtype, som de ældre generationer ikke er så fortroligt med. Der findes ingen regler for hvad der er tilladt og hvad der ikke er tilladt.

Eksempler på det der bruges i denne form for skrivning:

1. Rebusskrift, hvor ordene afsnuppes eller skrives, som de lyder; sæføli.

2. Regibemærkninger, som viser en fysisk reaktion: *griner*,*vinker*.

3. Forkortelser; FASAG - falder af stolen af grin.

4. Smileyer

Der er under sprogets udvikling også sket hele forskydninger af betydningen på nogle af ordene eller udsagn. Fx ordet lempfældigt, der oprindeligt betød omhyggeligt, betyder nu sjusk.
Her er det så mest de unges genrationer der gør brug af disse og det kan da skabe lidt forvirring, men som det jo også står i artiklen, gør børn og de unge ikke altid det de voksne siger.

I det moderne danske sprog bruges også mange lånte ord fra et andet sprog som fx engelsk, især indenfor internet verdenen. Der er fordi, der så hurtigt opdukker mange nye ting, som man først skal finde, lave danske ord til. Men Jørn Lund mener, at de ny lavede danske ord efterhånden vil afløse de lånte. Fx ”homepage” bliver til ”hjemmeside”.

Så er der i artiklen lidt hurtigt beskrevet det danske sprogets udvikling, fra at det for første gang blev nedskrevet på pergament i året 1100 over middelalderen og op til 1950’erne.

Sidst i artiklen er der nogle links til nogle sjove steder, hvor kan lege med sproget. På den ene hjemmeside gøres der narre med de unges slang og på en anden kan man finde tunge brækkerer.

Vær velkommen til at prøv selv, her er et link, ”lænk” til artiklen, hvor du kan finde alle de omtalte og endnu flere links.

http://netnyt.tdconline.dk/publish.php?id=3718

se også her i relation til det danske sprogets udvikling:

http://joydkkhelen.blogspot.com/2009/03/en-ny-dansker-fylder-60.html