OPG.1 Hvad er kultur for jer? Joy og Nicole

Hvad er kultur for jer? 

Opgaveformulering

1. del

• Hvad der er kultur for jer? Besvar spørgsmålene: Hvad er kultur for jer? Hvad er ikke kultur for jer? Begrund.
• Hvad har kulturel værdi for jer hver især. Begrund.
• Hvad er dansk kultur for jer? Besvar følgende spørgsmål: Hvad er det/den mest danske sang/digt, måltid, sted/lokalitet, fortælling, billede/maleri, begivenhed, etc.

2.del

• På hvilken måde kan pædagogen påvirke de borgere, hun arbejder med, med disse værdier? Hvorfor påvirker pædagogen med sine værdier?
• Er det godt eller skidt, at pædagogen påvirker med egne kulturelle værdier? 
• Bør pædagogen ligefrem påvirke med egne værdier?
• Er der nogle områder, det er bedre at pædagogen påvirker end andre?
• Er der nogle mennesker det er vigtigere pædagogen påvirker end andre?
• Er der nogle områder, hvor pædagogen slet ikke bør påvirke med egne kulturelle værdier?
• Er der nogle borgere, der vil give pædagogen større modstand end andre? Hvorfor/hvorfor ikke?
• Hvad siger lovgivningen om dette? Lærerplanerne? Forholder de sig til emnet?
  
  

Hvad er kultur for jer?

Opgaven

1. del:

Nicole:
Tja, hvad er kultur for mig?Jeg vil nok sige, at det som er kultur for mig er både noget fra det klassisk-humanistiske dannelsesbegreb og noget fra det antropologiske kulturbegreb, den sidst nævnte er nok også den mest udbredte form på kultur i den moderne vestlige verden. 

Under det først nævnte tænker jeg på traditioner, religion og værdier, som ofte er noget givent på forhånd, udviklet gennem menneskets historie. 
Jeg selv dyrker, traditioner som jul, påske og mere, selvom jeg ikke tror på gud, men jeg er da bleven døbt og konfirmeret evangelisk, fordi det simpelthen traditions vis har været sådan i min familie. Og så er der alle de værdier og normer, som man får fra familien og samfundet under opvæksten, der præger en.  

Når jeg tænker på det antropologiske kulturbegreb, så har det betydning for mig, fordi jeg anser mit samvær med andre omkring fx computerspillet Counter Strike, som en slags egen kultur, ligesom hiphop- og skaterkultur m.m.. 
Der findes utrolig meget som kan kaldes for kultur, noget som fx et hobby eller mange mulige mærkelige andre ting man enten er sammen om eller alene om at dyrke og det kan blive til og være ens kultur, da den har en værdi for en selv eller en hel gruppe. 
Det er alle disse ting, som jeg godt kan opfatte som andres kultur og jeg accepterer det, men det er ikke alt min egen kultur, men og netop derfor synes jeg, at der ikke findes noget, som ikke kan være kultur. 

Når jeg tænker på kultur tænker jeg også på sådan noget som den sproglige og den nationale kultur. Den danske kultur er meget forskelligt fra fx den indiske kultur og så videre. 
Jeg selv er, ligesom mange flygtninges børn både i Danmark og Tyskland er, nok alligevel ikke på helt den samme måde, fordi danske eller tyske børn i fx en tyrkisk familie har mange større kulturelle forskelle, som de skal kunne klare, end jeg havde og har. Jeg er vokset op tosproget i en tysk familie med dansk baggrund i Sydslesvig og dermed medlem af det danske mindretal Tyskland. 

Jeg kender både danske og tyske børnebøger, sange, retter og så videre. 
Hakkebøf er for mig en rigtig dansk ret, mens Sauerkraut eller Grønkål med Kassler altid har været en tysk ret for mig og nu hvor jeg er flyttet til Stuttgart, lægger jeg endnu mere mærke til alle de små kulturelle forskelle som der er inden for et land. Her nede i Baden-Württemberg er Spätzle en typisk sydtysk ret, i Bayern er der Weisswurst. 
Ligeledes forholder det sig med sproget med de forskellige accents, hernede snakker man schwäbisch, oppe i Flensborg snakker man nordtysk og i Sydjylland snakker man sønderjysk og så videre. 

Jeg kunne altid godt lig børnesangene og lege Tingelingelater, Mariehønen evigglad og Boogi woogi m.m., på den danske side og Alle meine Entchen og Der Plumssack geht rum m.m. på den tyske side. Himmelbjerget ved Silkeborg og Sønderborgslot er for mig typiske kulturel danske steder, mens Das Brandenburger Tor er et typisk tysk kulturel sted og Oktoberfest i München en typisk tysk begivenhed, en tradition.  
Sådan kunne jeg selvfølgeligt fortsætte længe, men jeg tror, at det jeg har skrevet, fint genspejler, hvordan jeg er vokset op med og i to forskellige kulturer. Hvis jeg skal svare på spørgsmålet om jeg føler mig mere tysk eller dansk, så svarer jeg, at jeg føler mig sydslesvigsk, som jo også kan siges for at være en egen kultur, men når det kommer helt til bunds er jeg nok mere tysk end jeg er dansk. Specielt ved Danmark og danskerne er den ”danske hygge”, som man i den forstand ikke har og kender til i Tyskland. 

Jeg er lidt ked af, at den tyske befolkning har så svært ved at føle sig som et stort sammen hørigt fællesskab. Jeg synes, at det er sørgeligt, at der først skal en fodbold VM til, for at det tyske flag bliver hejst og til at tyskerne tørre at dyrke deres nationalitet, men dette forhold ligger jo dybt forankret i den tyske historie. Alt i alt er jeg meget glad for, at jeg er vokset op med både dansk og tysk kultur, det har åbnet mig mange døre på begge sider og givet mig en større forståelse i mange forskellige henseender. Jeg er i stand til at bruge begge landets kulturelle fordele.

Joy:
Kultur for mig er det ”ting” jeg kan beskrive mig selv om, de ting som giver mig en slags identitet. Min kultur vil vise hvem jeg er og hvad jeg står for. 
Og her tænker jeg med at ens kultur består af dets nationalitet, sprog, religion, traditioner, normer, ens opdragelse - hvordan man tænker og handler. Interesser som mad, hobbies, medlemskab til organisationer stort og småt, og social netværk også er kultur. 
Jeg tror at ens kultur er dannet på baggrund er hvor man er født, dets forældre og det miljø man er opvokset i. Uddannelse, arbejde og sociale netværk bidrager også til ens kultur.

Kulturelle værdier som jeg sætter pris på er mest de ting jeg laver sammen med min familie og/eller venner. Det kan være hvordan vi holder/eller fejrer højtiderne, fester, ferier og/eller fritiden sammen. Jeg har altid kamera til at tage billeder med. 

Når jeg er alene kan jeg godt lide at se film og læse en bog når jeg har tid. Via e-mails, og sms’er holder jeg kontakt med mine familier og venner – så det her kommunikation er også meget aktuel kultur for os.

Dansk kultur: den mest…
Sang/digt - Pas på den knaldrøde gummibåd af Birthe Kjær
måltid - Frikadeller, braset kartofler med bløde løg, rødbeder (og ris)
sted/lokalitet - Legoland
fortælling - H.C. Andersen
billede - Dronning Margrethe den II.
begivenhed - den der sker i Kongehuset – bryllup, dåb

2. del:

En pædagog kan nok aldrig helt undgå at påvirke brugerne med dens egen værdier, fordi pædagogen er det menneske som det nu engang er og det har derfor indflydelse på pædagogens arbejde. Hermed mener vi væremåden, herunder fx handlemåde og sproget. 
En pædagog i en børnehave kunne fx udvælge en bog til højtlæsning efter hans/hendes egne værdier, en bog han/hun har fået læst op i børnehaven, hvor dette kriterium kan komme til at vægte mere end de kriterier som fx om bogen er egnet til de børn den skal læses op for. Det har både fordele og ulemper. Et menneske er jo altid præget af værdier og traditioner m.m., som det er vokset op med og på den måde vil det altid på en eller anden måde have indflydelse på ens arbejde og væremåde. Det kan komme til udtryk, i det hvad en pædagog fx vælger af musik, kunst, idræt m.m. i relation til det pædagogiske arbejde han/hun foretager sig.

Man skal selvfølgeligt passe på ikke at blive for subjektiv i sit arbejde, man skal være åben overfor nye og andre måder. Man skal reflektere over sit arbejde. Dette vil hjælpe en til at kunne vurdere fordele og ulemper ved forskellige pædagogiske foretagender og derved samtidig kunne sikre at det bliver til gavn for brugernes behov.

Som vi allerede har været lidt inde på kan påvirkningen på bruger med ens egne værdier være både godt og skidt. Når man kigger på fx børnehavers læreplaner, så er det ofte fælles for dem, at de har nogle værdier de arbejder ud fra. Og hvis disse værdier overhovedet ikke stemmer bare lidt overens med sine egne, arbejder man måske det forkerte sted eller det kan komme en til gode, i det man reflekterer over sine egne værdier og måske lærer noget nyt. Pædagogerne er jo lidt lige som forbilleder for de bruger man arbejder med, så derfor er det vigtigt at man er som man er, så der er noget brugerne kan relatere til. 

Der er selvfølgeligt områder der kræver mere værdi påvirkning end andre, men det skal vel helst ikke kun være ens egne værdier, hvis overhovedet, men institutionens værdier. Fx områder som sprog og litteratur. Det er jo vigtigt at man som pædagog fremme fx børns udvikling i den rigtige retning, netop derfor vil man i en sproglig sammenhæng ikke snakke sønderjysk til og med dem.  

Som pædagog bør man altid være forsigtigt med påvirkning af ens egne værdier på brugerne, specielt når det handler om emner som fx seksualitet, politik og især religion. Og det fordi en bruges familie kan have anden religion, en anden politisk holdning end den man selv har. Det er vigtigt at være tolerant, men det er lige så vigtigt at kunne give en objektiv indsigt i andre religioner og politiske holdninger end lige den som brugeren har. Det er et følsomt område som tit kan ende i dilemmaer, så det kræver omhyggelighed. 

Det er tit i disse områder pædagoger kan møde stor modstand fra fx en brugers forældre, hvis man er kommet udfor et dilemma. Pædagogerne kan møde modstand fra forældrenes side, når disse ikke synes om institutionernes værdier og lærerplaner. Her kan der så diskuteres og forhåbentlig findes en løsning. Pædagogerne møder ofte modstand fra de rebellerende unge, de vil jo netop ikke gøre som man siger dem, de vil prøve alt det der er forbudt og heller være specielt end at være normal, så samfundets normer er i hvert fald ikke noget de gider, at leve efter.

Under dagtilbudsloven § 8. står der at pædagogiske læreplaner skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for 6 hovedtemaer temaer: 
1. Alsidig personlig udvikling 
2. Sociale kompetencer 
3. Sproglig udvikling 
4. Krop og bevægelse 
5. Naturen og naturfænomener 
6. Kulturelle udtryksformer og værdier
I de fleste pædagogiske læreplaner står der ikke noget om en konkret påvirkning på brugerne, men det handler mere om ”mødet” med andre mennesker.
Læreplanerne handler om hvilke værdier en institution har, men ikke om med hvilke specifikke kulturelle værdier pædagoger skal eller ikke skal påvirke brugerne på. Under § 9. I service loven står der jo, at lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læreplan, så det er ledelsen og forældrerådet der er ansvarlig for hvordan dette forhold skal håndteres i en pågældende institution.