Mennesker og deres mobiltelefon
Sted: På de bagerste siddepladser i en rutebil
Dag og tid: En fredag morgen klokken 8:30
Varighed: ca. 2-3 minutter
Hovedperson: En ung bygningstømmer på omkring de 20 år
En mobiltelefon ringer, den unge mand griber ned i sin jakkelomme og løfter en mobiltelefon op til sit øre.
Manden: ”Ja”
Kort stilhed
Manden: ”Jeg er der om 15 minutter, jeg har mistet den første bus.”
Stilhed
Manden: ”Nej, nej, jeg har ikke sovet over, bussen var tidlig på den.”
Længere stilhed
Manden: ”Ja, det har jeg husket.”
Stilhed
Manden: ”Ja, ja også det.”
Meget kort stilhed
Manden: ”Skal jeg købe nogle rundstykker?”
Kort stilhed
Manden: ”Godt så, farvel!”
Analyse:
Manden råbte højt ”ja”, da han to mobiltelefonen op til øret. Den så ikke ny ud, det var nok en af de lidt ældre modeller. Han blev mere stille i stemmen, da han sagde, at han ikke havde sovet over og højere igen da han sagde noget om, at det havde han husket og han forblev i det toneleje resten af samtalen. Han blev åbenbart lidt pinligt berørt, da samtaler drejede sig om sin forsinkelse, men han gav jo tydeligt udtryk for, at han ellers ikke er generet for at tale i telefonen i offentligheden, i hvert fald ikke i den bus, på nær den del af samtale, som han ikke synes andre skulle høre.
Han havde arbejdstøj på, så man kan heraf ikke lede hen til en af forbrugernes kategori i sammenhæng med formidlingsrapporten om ”Mobile medier og mobile unge”.
Hvis jeg skulle give et bud ud fra det helhedsindtryk jeg har dannet mig om ham, så matcher han nok mest ”de praktiskes” forbrugers gruppe. Monologen virkede maskulint og høfligt.
Hej Nicole
SvarSletDet er helt rigtigt forstået - at lave iagttagelser omkring hvordan, der tales i mobiltelefon i det offentlige rum. Man får et smil på læben, når man tænker på, hvordan "Emma Gad" ville opfatte de samme samtaler :-) Jeg vil lige bemærke, at der ikke ligger noget som helst normativt i min sætning om Emma Gad*S*
hehe, tak skal du have.
SvarSletgreetz Nicole