Resumé 3:
”Medier” af Helen Arvad Clemensen og Lis Faurholt
På side 310 i bogen ”Dansk, kultur og kommunikation”, af Mogens Sørensen, Akademisk Forlag, er der en figur og en tabel, der fint beskriver den forandring der er sket.
Man er nu ikke længere kun en passiv modtager, men en aktiv deltager.
Så fortælles der også lidt om diverse mediepanikker, der altid opstår når noget nyt dukker op og pressen virker ofte forstærkende på panikkerne. Når der så kommer noget nyt igen glemmer man meget hurtigt det, der har været udløseren til den foregående mediepanik.
Man diskuterer ofte i den offentlige debat, hvad der er godt og hvad der er skadeligt for børn og unge indenfor medieverdenen. Man vil beskytte børnene, dog glemmes der, at de har deres egen rettigheder og ofte kan omgås bedre med nye medier end de voksne kan.
Selvfølgeligt spiller det syn man har på børn altid en stor rolle. Der er meget der har forandret sig, men der er meget, som skal ændres endnu.
Når et barn eller en teenager går hen og skyder sine klassekammerater, er det for regeringen, samfundet og de fleste voksne, nemt at påpege skylden på i deres øjne aggressive computerspil, så er man da kommet af med ansvaret.
Det er svært for en voksen, der aldrig har prøvet at spille et computerspil, som fx WOW, at kunne forstå hvor meget af børnenes og de unges sociale kompetencer her er nødvendigt og bliver øget ved at indgå i det sociale netværk spillet er opbygget på.
Børn kan i dag meget bedre end tidligere deltage i sociale fællesskaber på tværs af aldersgrupperne og i dag kan man, altså ikke kun de unge og børnene, men også vi som voksen, indgå og deltage i sociale fællesskaber uafhængig af tid og rum. Som voksen, specielt som forældre må man lavere med at overvåge børnenes brug af computeren og internettet, man skal hellere give gode råd til dem om, hvordan man færdes på en sikker måde i nettets univers.
Da ikke alle børn og unge har de samme muligheder hjemmefra ligger det optil pædagogerne rundt omkring på institutionerne at prøve på, at give et hvert barn de samme muligheder. Citat fra teksten, side 316 i bogen ”Dansk, kultur og kommunikation”, af Mogens Sørensen, Akademisk Forlag; ”Pædagogens vigtigste aktive opgave ligger i at sikre en kreativ anvendelse af computeren.”
Sidst i kapitlet står der noget om, hvorfor det er vigtigt at indgå i et virtuelt studiemiljø som studerende. Det er nemlig blandt andet fordi, vi som kommende pædagoger skal være rustet til at kunne bruge mediernes bredt omfattende muligheder til fordel for de børn, unge eller voksne vi senere kommer til at arbejde med. Det er derfor vigtigt at vi gennem hele vores studieforløb gør vores egne erfaringer indenfor dette område.
Der er nogle afsnit lige bagefter om http://delicious.com/, hvori og hvorved man kan lave bogmærker, som man kan dele med andre, et afsnit om http://www.flickr.com/, hvor man kan uploade billeder, der kan deles med andre og linkes til på fx blogs, som der også er et afsnit om, hvor der står beskrevet, hvorfor det er en god ide at lave en blog og hvordan, http://www.blogger.com/. Så er der et afsnit om http://www.bloglines.com/, som er et hjælpemiddel til at holde dig opdateret på de internet sider og blogge du gerne vil følge med i.
Kapitlet afslutter med nogle opgaver omkring de ting der er blevet gennemgået.
Jeg har været lidt rundt omkring de fleste og jeg synes de har givet mig en bedre forståelse og færdighed til mange af de gennemgåede ting i kapitlet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar