Resumé 5
3 Kapitler fra formidlingsrapporten ”MOBILE MEDIER–MOBILE UNGE”
Dette kapitel handler om, hvem der er og kan være ”early adopter”, som er personer, som er hurtige til at opfatte teknologiens fordele og anvendelsesmuligheder og udnytter disse.
Nogle kendetegn på en ”early adopter” er, at når der en ny teknologi omtales den ikke med skepsis, men med begejstring. Man har kundskab og færdigheder til forskellige teknologier og tilegner sig disse, derfor også meget hurtigt, når der kommer nye ting ud på markedet, fx indenfor mobiletelefonens teknologi, som er denne rapports undersøgelses genstand.
Det er tit de unge, der er opvokset med mobiltelefoner og anser disse for at være et selvstændigt medie, der endda kan være identitets skabende, man finder under ”early adopters” gruppen.
Men det kræver dog visse forudsætninger for at kunne blive til en ”early adopter”, nemlig bagvedliggende faktorer og et motiv.
De bagvedliggende faktorer menes at være, de forhold der vedrører teknologi forståelse og prioritering, som begge hænger sammen med en forbrugers livsstil. De nye mobiltelefoner kan være status symboler, uden at det anses for at være unødvendigt luksus, man er moderne og positiv indstillet overfor de nye teknologier indenfor mobiltelefonernes verden.
Motivet hos de unge har fx ofte noget at gøre med den sociale status, det er cool, at være den første der er i besiddelse af den nyste af de nye mobiltelefoner. Specielt hos pigerne kan det være smykkerne til mobiltelefonerne der trækker.
Jeg tror, at disse og andre forhold og tendenser udnyttes til fordel for markedsføringen.
Som vel også selv laver jævnlige undersøgelser og efterfølgende analyser på det,
de har fundet ud af, for at sælge godt.
Man har valgt at dele dem op i 3 kategorier af forbrugere.
1. De praktiske bruger
2. Tekno bruger
3. De mobile freaks
De praktiske bruger er, som deres betegnelse allerede antyder, dem som bruger mobiltelefonen til de mere praktiske ting. Det skal ikke være den nyeste af de nye, den skal ikke nødvendigvis se pænt, sej og smart ud og den behøver heller ikke at have en hel del speciel features.
Den skal hovedsagligt fungere og bruges til opkald og enkelte sms-beskeder.
Hos tekno brugeren skal det være den nyeste af de nye, både fordi man har råd til det og fordi man er ude på jagt efter alle de nye teknologier denne medieform indebærer som man brænder for. Den bruges supplerende til mange af de andre medie teknologiske ting og sager en tekno bruger er ejer af.
De mobile freaks har også de nyere modeller, hvis de da har råd til det, den skal se smart ud og den bruges døgnet rundt. Den er med til at holde ens sociale kontakter ved lige og derved samtidig øger følelsen for at være et vigtigt medlem af et socialt fællesskab.
Nogen og ofte piger personliggør deres mobiltelefoner, idet de har en bestemt sang, som de bruger som ringetone eller de laver selv deres baggrundsbilleder og lignende.
Det giver dem mulighed for at vise deres kreative evner.
Mobiltelefonen er lille og kan medtages overalt, så det er nok også en af årsagerne til, hvorfor forbruger gruppen er så stor blandt de unge. Det er jo netop fordi det er dem, der næsten aldrig er hjemme og deres mobiltelefon giver dem så muligheden for at være opdateret med hvad som helst, hvornår og hvor som helst.
Når de unge kommer ud for en identitetskrise og følelsen af at være alene, kan mobiltelefon gennem sin sms funktion bidrage til, at man for det bedre. I det man fx modtager og sender små sms’er, som kan udtrykke loyalitet. De mobile freaks bruger dette kontinuerligt.
Piger snakker meget med hinanden når det fx handler om kærlighed, en ny kæreste og de viser veninderne de sms’er de har fået. Drenge snakker ikke om sådanne ting.
Med mobiltelefoner er det åbenbart også blevet nemmere at holde kontakt med fx en fyr man først lige har mødt i byen sidste weekend og når han så ikke skriver tilbage er det ikke nær så slemt, som hvis han afviser en i en telefonsamtale.
Kønsrolle fordelingen som vi kender den gengives også i de unges mobiletelefon verden, piger har tit lyserøde mobiletelefoner og passende accessoirers, som fx smykker til den. Mens drengene aldrig ville kunne finde på at rande rundt med en lyserød mobiltelefon.
De unge bruger mobiltelefonen til sms’er, som de sender mange af i gennemsnittet på en dag og de benytter sig også mere af nogle af de speciel features en mobil har, tit betaler forældrene hele regningen.
De lidt ældre benytter mobiltelefonen mere til at ringe hinanden op med, især når de ikke har en fastnettelefon der hjemme.
Også er de yngre jo vokset op med at en mobil er et "must-have", mens de ældre mere bruger sig af e-mail skrivning og så videre, som var et "must-have" dengang de voksede op.
Der findes selvfølgeligt altid undtagelser og mindretal inden og uden for hver kategori, fx piger der er velkendt med alle mulige slags teknologier inden for mobiltelefonens verden og derfor kan være med i et fællesskab, der domineres af drenge og det uden at virke nørdet.
Tja, af kapitlet fremgår der, at det er de ikke så specielt meget.
Årsagerne hertil menes at hænge sammen med blandt andet mobiltelefonens lukkede funktionalitet, man bruger den til det man altid har brugt den til, det er det man er fortrolig med.
De mobile freaks er vel den gruppe, der er mest innovativ, men de udgør kun en lille del af den store mængde af forbruger.
En anden årsag kan være, at mobiltelefonerne ved køb så godt som aldrig har installeret alle de speciel features der kan fås også skal den opdateres jævnligt, der jo lidt besværligt.
Også er der jo computeren, der er tilkoblet internettet og denne her computer kan for det første mange flere ting og for det andet kan den, alle de ting en mobiltelefon kan, meget bedre.
Det eneste som mobiltelefonen kan, som computeren ikke kan er, at den kan tages med ud på ture i det grønne om det så er til fods eller på cykel og al den slags ting.
I alle 3 kapitler går man meget mere i dybden med de forskellige emner og sidst i tredje kapitel gives der nogle eksempler på og ideer til, hvordan man ville kunne lokke forbrugerne til at benytte sig mere af de forskellige speciel features og de dermed også ville kunne blive mere innovativt.
Jeg vil afslutte mit resumé med et eksempel på en af ideerne fra kapitlet om MMS.
MMS som spil. Brugen af mms’er kan øges ved at fokusere på de sociale netværks brug af mobilen. Man kunne lave små spil, der kunne lokke folk til at dele hjemmelavede ringetoner og baggrundsbilleder og herved opnå et forøget forbrug af mms’er. Denne aktivitet ville også kunne være med til at skabe identitet hos de unge, fordi aktiviteten på en måde også er en personliggørelse af mobiltelefonen.
