Resumé 2:
”Simultane dialoger” af Carsten Jessen
Artiklen genspejler nutidens debat om de unges brug af mediernes muligheder.
Når man snakker om socialt samvær og nærvær tænker vel de fleste fra de ældres generation på, at det har noget at gøre med, at være sammen med andre i et fælles fysisk rum.
For de unges vedkommende holder den ikke.
De kan nemlig, som er et eksempel fra artiklen, være på ferie sammen med forældrene på en tur til Kilimanjaro-bjerget og samtidigt via beskeder på mobiltelefonen informere sig om, hvem der er med til festen i klubben hjemme i Horsens og derved være del af det sociale fællesskab derhjemme.
Mange synes de unges brug af medierne er forstyrrende og mindsker deres koncentrationsevne. Forældre kan da blive meget irriteret over, hvis de lige smutter et blik indtil deres børn, som sidder på værelset og har fjernsynet tændt, sidder og chatter på computeren og har en matematik bog liggende som de kigger i og skriver opgaverne til på et stykke papir.
De fleste voksne kan slet ikke forstå, hvordan det er muligt at kunne koncentrere sig på alle disse ting samtidigt, men det kan unge og børn i dag, de har endda slet ikke svært ved at tilegne og udvikle sig evner til at kunne indgå i simultane dialoger, "undtagelser findes altid."
Eksemplet i artiklen om den der danske efterskole, der har forbudt brugen af mobiltelefonerne på bestemte tider, viser meget fint den ”gamle” og hidtidige tænkning, om hvad forudsætningerne skal være for at kunne skabe et tæt menneskeligt samvær og kammeratskab, som i dette sammenhæng jo netop er fordybelse uden afbrydelser og koncentration om det nære.
Tvært i mod mener han, som omtalt før, at børn og unge i vores verden i dag er i stand til at magte processerne og har godt af at bruge dem, fx til en stadig forøgelse af de hertil knyttede evner, koncentration, multi-tasking og så videre.
Unge indgår endda i flere forskellige sociale fællesskaber i dag, helt uafhængig af de fysiske rum. På den måde er kommunikationsmedierne med til at skabe sociale sammenhæng, fx kontakter.
Det bliver efter hans mening en udfordring til uddannelsessystemet, at skabe rum til de nye forhold, før eller senere bliver det nødvendigt, at bryde op med vaneforestillinger.
Min yngste søn havde hans første mobil telefon i første klasse. Da var det rart for mig at han kunne ringe hvis han vil hjem.
SvarSletNu er han i 5. kl. og det er selvfølgelig forbudt at de snakker med mobilen. Og det har min søn stor respekt for. Han har hans mobil slukket i skolen. Han tænder den kun når han er i SFO (dér er det ikke forbudt) sammen med venner og bruge den når han vil ringe hjem (og siger at han går hjem med vennen x).
Han kender det begrænsninger der er. (Han er billig i drift.) Og vi er meget trygt ved tanken at han kan bare ringe os når der er noget.