Påske i børnehaven!
Vi har tænkt over, hvordan man kan holde påske i en børnehave.
Hertil har vi udarbejdet et program, som skal forgå over en lille uges tid:
- Klippe & Klistre: påskepynt, ægmaling og gækkebreve.
Varighed = 1-3 dage (1-3 dag) - Børneandagt, højtlæsning af påskehistorier.
Varighed = 1 dag (4 dag) - Påskefrokost, påskeharen kommer på besøg, han gemmer æg og hjælper børnene med at finde dem.
Varighed = 1 dag (5 dag) Afslutning. - Der skal hele tiden være mulighed for børnene at lege, det skaber og giver plads til spontane aktiviteter.
Vi synes at der er vigtigt, at klippe og klistre med børnene, fordi det stimulerer deres sanser, de kan udtrykke sig kreativt, de kommer til at bruge deres fantasi, hvis der altså ikke kun arbejdes med skabeloner. Den sociale kompetence hos børnene skulle også gerne styrkes gennem samværet omkring noget bestemt. Det er jo hyggeligt at sidde sammen, snakke, klippe og klistre. Desuden skaber man her plads til kultur for og med børn, der til dels selv får lov til at styre forløbet og for hjælp til det, der hvor de har brug for det. Pædagogerne skal sørge for, at så mange børn er med som muligt og at arbejdet er tilrettelagt efter børnenes behov. Selvfølgeligt er det ikke altid alle børn, der har lyst til det samme på samme tidspunkt, men her kan bruge forskellige tricks til at motivere børnene og hvis, først det ene barn bliver interesseret, så følger resten af børnene for det meste med. Børnene får ved at tegne, male med mere også styrket deres finmotorik.
Vi synes at en børneandagt og højtlæsning af påskehistorier kan give børnene en forståelse af, hvad påsken egentlig er for noget. Hvorfor kommer påskeharen? Hvorfor gemmer han æg? Hvorfor fejrer vi påsken og hvad har det med Jesus at gøre? og så videre. Desuden styrkes børnenes ordforråd og andre færdigheden indenfor deres sprog og sprogbrug. Bagefter kan børnene stille alle de spørgsmål, som de nu har brug for og trang til at få svar på. Hvis børnene har lyst til at tegne og male om historien, de har fået hørt, får de lov til det. Her er der igen skabt kultur for og med børn.
Vi synes at det er rigtig hyggeligt med en fælles påskefrokost, hvor man kan sidde sammen og snakke. Løbe rundt og lege, søge påskeæg er sundt og styrker kroppens grov motorik. Påskeharen skaber succesoplevelser hos børnene, når de finder de æg, som han har gemt og desuden er det rigtig sjovt at have påskeharen på besøg i børnehaven. Det er meget traditionelt og udspringer derfor fra det æstetiske kulturbegreb. At påskeharen gemmer æg er kultur for børn, men når han går ind og hjælper de små med at finde æg, er vi ude i kultur med børn. Det kan jo være at en ældre gruppe børn, der ikke længere tror på påskeharen har gang i noget helt andet, noget som de selv styrer og derved skaber børns kultur, der for det meste udspringer i det antropologiske kulturbegreb. Som vi ved, kan begge kulturbegreber eksistere side om side med hinanden.
Vi mener, at det er vigtigt, at børnene i en børnehave skal have lov til at lege det de vil og ikke tvinges til noget, så vidt som muligt. Det er vigtigt, fordi de på den måde for lov til at udfolde sig. Selvfølgeligt er der frokosttider, hvor man sider pænt til bords og spiser sammen. Her lærer børn, hvordan man opfører sig til bords, en del af den æstetiske kultur, med udgangspunkt i normer og samfundsværdier.
Vi tror, at det for mange pædagoger og voksne er vigtigt, at fejre påske og andre højtider med børnene, fordi det er en del af deres egen og den danske kultur og fordi man måske er lidt bange for at traditionerne i et moderne og hurtigt forandrende samfund glemmes. Vi mener, at det er vigtigt at pædagogerne har en viden indenfor hvad kultur er, således at kultur kan anvendes på den rigtige måde. Som nævnt i opgave 2, er det ofte ikke kun det ene kultur begreb man anvender i en given aktivitet, men optil flere på samme tid og i det man er som man er, gør man altid brug af sin egens kultur i sin væremåde og i sine handlinger. På hvilke måder man bruge kultur kommer også altid an på, hvor man vil hen med det man laver. Hvad man i hvert fald skal er, at tage hensyn til børnenes individuelle behov. Man må prøve, at give børnene flere forskellige synsvinkler, men man skal passe på ikke at stresse børnene, man må ikke fortælle dem mere end børnene kan overskue og forstå.
Pædagoger kan fungere som kulturformidler, som tit arbejder med mange børn, der har forskellige sociale og etniske baggrunde. Så derfor er det vigtigt, at give børnene en fælles forståelse af det grundlæggende i livet. Børnene skal kende danske traditioner og normer, således at de kan begå sig i samfundet. De skal udvikle venskaber på tværs, respektere egen kultur samtidig med, at de skal indgå i den danske kultur. Det grundlæggende syn må være, at alle familier er unikke og respekteres for det.
Lovmæssigt, står der i § 8 i dagtilbudsloven, kapitel 2 om formål med dagtilbud, at: Dagtilbuddet skal som i led i det daglige arbejde give børnene mulighed for forståelse for dansk kultur i bred forstand samt en forståelse for andre kulturer, som børnene møder i deres dagligdag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar