OPG. 2 Kulturbegreber og Pædagogik! Joy, Isa og Nicole

Kulturbegreber og Pædagogik

Opgaveformulering

1. Redegøre for det æstetiske kulturbegreb

2. Redegøre for det antropologiske kulturbegreb 

3. Redegøre for begreberne kultur for børn, kultur med børn og kultur af børn. Hvad er den væsentlige forskel på disse begreber?

4. Diskuter og giv et eksempel fra praksis, hvor hvert kulturbegreb er anvendt - 5 ialt. Sagt på en anden måde: Hvordan vil den pædagogiske praksis se ud, hvis pædagogen har anvendt det æstetiske kulturbegreb som udgangspunkt for en proces? Hvordan vil praksis se ud, hvis det antropologiske begreb er anvendt? Etc.

5. Diskuter som afslutning på opgaven om det i visse situationer er mere hensigtsmæssigt at anvende det ene kulturbegreb frem for et af de andre. Hvad har betydning for, hvilket kulturbegreb, der er det mest hensigtsmæssige at anvende?

Kulturbegreber og Pædagogik

Opgaven

1.

Det æstetiske kulturbegreb anvendes til at skelne dårlig kultur fra god kultur. Dette forudsætter jo, at der er mindst en der er smagsdommer. Fx indenfor kunst er der bestemte maler, der siges for at være bedre end andre, ligesom man i musikken siger at den ene komponist er bedre end den anden. Den der bestemmer hvilken smag der er bedst, sætter rammerne for hvad der anses for at være god kulturarv og dermed skal deles med så mange mennesker som muligt. Derfor kan man siges, at der under det æstetiske kulturbegreb er få skaber, men mange bruger. Kultur er enheder fx indenfor musik, kunst, litteratur, hvor der i den meget omdiskuterede kanon lægges fast, fx hvilke bøger (forfatter) der anses for at være vigtige og som så skal videre gives som kulturarv. Dette medfører en hierarkisering af kulturopfattelsen. Det æstetiske kulturbegreb finder hyppigst sted indenfor de forskellige kulturinstitutioner og foreninger. Kultur er noget man har eller man skal opnå. (s.152-153)

Den normative kulturdiskurs udspringer i det æstetiske kulturbegreb, fordi her diskuteres der, hvad der er godt og hvad der er forkert kultur. I den sidste tid udmunder sådanne diskussioner ofte i pessimisme, fordi de slevnævnte ”eksperter” konstaterer en kulturel tilbagegang. Computerspil, arto med mere anses ikke for at være den rigtige vej samfundet skal gå. Børnene sidder ensom foran computeren og bliver tyk. (s.155-156) Optimismen indenfor den normative kulturdiskurs findes, fx hos de voksne der synes at det er værdifuldt, at børn og unge udvikler deres egne kulturudtryk ved at tegne, male og så videre. (s. 156)

2.

Det antropologiske kulturbegreb er noget alle kan skabe og bruge. Kultur er noget man er og det finder sted i alle livs dimensioner. (s.153) Dette kulturbegreb er mere beskrivende i forhold til det æstetiske kulturbegreb. Det drejer sig om, hvordan enkelte individer eller et helt samfund handler og tænker på. Man er selv med til at skabe kultur, men man befinder sig samtidig også altid i en kultur, eller endda i flere. Man tilegner sig kultur både bevidst og ubevidst overalt og fra hvem som helst, man dannes gennem hele livet.

Den deskriptive kulturdiskurs tager udgangspunkt i det antropologiske kulturbegreb, fordi man her diskuterer hvordan kultur praktiseres. (s.156) Man kan fx bare kigger på ungerne, der bruger flere slags medier (blade, tv udsendelser og nettet) og i fællesskab diskuterer, med hver deres egne meninger om indholdet. Hvorefter de filtrer det der kan bruges bedst for dem hver især og dermed skabes kulturel identitet. 

Diskurs betyder i disse sammenhænge, at der kan være flere ”rigtige”/”forkerte” meninger om det samme og at man tænker og taler på bestemte måder om bestemte forhold. (s.154)

3.

Under det æstetiske kulturbegreb vil vi sætte kultur for børn. Det er den viden der formidles styret af de voksne. Nøje tilrettelagt efter børnenes alder og evner. Op gennem tiden kom der flere og flere institutioner, børnehave, fritidshjem m.m. for børn på spil, fordi der opstod et større og større behov, derved gik man også over til mange flere indendørs aktiviteter, planlagt af de voksne. Børn er formbare, modtagende, ubeskyttede objekter.

Kultur med børn, er meget præget af det det æstetiske kulturbegreb. Børnene får op gennem tiden gradvist mere indflydelses på de forskellige spil, leg og aktiviteter der foretages, dog er det den voksne det bestemmer i hvilken grad børnene må styre forløbet, de beskyttes stadigvæk. Samtidigt sker der også en enorm udvikling indenfor medieverdenen, der dukker masser af forskellige produkter op, omfanget er stort, farligt og forvirrende og det må børnene jo beskyttes for.

Børns kultur, ja nu er vi landet, der hvor børn ikke længere er formbare, modtagende, ubeskyttede objekter, nu er de tænkende, aktive mennesker. De bestemmer selv, hvad, hvordan med hvem og hvornår de vil lege, spille eller hvad som helst. De styrer helt selv forløbet. Så her er der helt klart tale om det antropologiske kulturbegreb.

4.  

• Musik linjeholdet på et gymnasium ser Giuseppe Verdis ”La traviata” falder under det æstetiske kulturbegreb, fordi lærerne eller læseplanen bestemme at det er kvalitativ god kultur.
• Børnehave udflugt i skoven med fri leg falder under det antropologiske kulturbegreb, fordi de får lov til at være sig selv og udfolde sig frit.
• Juleklip i børnehaven er kultur for børn, pædagogerne er bestemmer at det er en god tradition.
• Stikbold kan være kultur med børn, da pædagogen til en vis grad styrer spillet, i det han/hun fx er dommeren, men ellers lader børnene styre spillet selv.
• Et skoleblad kan være børns kultur, når det er børnene selv der står for indholdet og dermed også for det færdige produkt. 
  

5.

Det er svært ud middelbart at svare på spørgsmålet, fordi kulturbegreberne jo eksisterer side om side. Det kommer altså altid an på, hvor man vil hen med en given aktivitet. Desuden kan man bruge mere end bare et kulturbegreb samtidigt. Det er vel vigtigt for det pædagogiske arbejde, at man prøver på at holde balancen, at vurdere og afgøre, hvornår man kan og vil bruge de forskellige kulturbegreber. At man kan give de bruger man arbejder med et så stort refleksions område som muligt, men selvfølgeligt ikke større end de kan overskue. 

Litteratur: ”Dansk, kultur og kommunikation”, redigeret af Mogens Sørensen.