DKK hos HAC "Traditioner i forandring" Aktivitet 3 Sammenfatning

Der må være mere end et syn!

Tit bliver arto, facebook og lignende sider og computerspil, mobiltelefoner og andet, set ud fra en enetydeligt synsvinkel. På flere forældre og andre voksne virker den meget stor udbredte brug af de ovennævnte medier hos unge og børn forstyrrende og irriterende. Avisartikler og nyheder fremhæver ofte kun de negative sider ved fx arto og computerspillet counter strike.
Forskellige videnskabelige undersøgelser beviser dog, at forskellige medier kan være med til at formidle viden og dermed også være læring. Børn og unge får blandt andet styrket deres koncentration og vedholdenheds evne gennem de forskellige computerspil. Ved nogen af disse computerspil skal der være flere sammen omkring en opgave, som skal løses, her bliver børnenes og de unges evne til teamwork stærkes og de får samtidig dannet et socialt fællesskab, et socialt sammenvær, ligesom når de mødes for at gå i biografen sammen eller holder dvd-aftener hjemme sammen med vennerne. Det først nævnte sker endda tit på tværs af aldersgrupperne. Jeg kunne fortsætte med utallige eksempler på, hvordan de forskellige medier er læring for børn og unge.
En årsag for, hvorfor flere forældre og andre voksne har et så enetydeligt og negativt syn på de omtalte medier kan for det første være fordi, de er vokset op i en helt anden legekultur „den traditionelle“ og for det andet, fordi de tit er påvirket af mediepanikker omkring emnet og den almindelige informations flod gennem nyheder og aviser, der som sagt for det meste altid kun fremhæver de negative sider. Forældre burde informere sig mere omkring emnet på en objektiv måde, fx gennem læsning af de videnskabelige undersøgelser eller i det de søger kvalitativ oplysning hos pædagoger og lignende der har erfaringer med emnet. Således at „den almindelige mening“ efter hånden erstattes af en mere faglig begrundet opfattelse.
Pædagoger burde blandt andet rundt omkring i institutionerne sikre, at også børn der kommer fra socialt lav stillede familier, der ingen computer med internet adgang har der hjemme, for muligheder for at kunne stifte bekendtskab med området. Endvidere burde man gøre mere brug af interaktive produkter (læringsprogrammer m.m.) indenfor det store medielandskab, der også kan resultere i målrettet læring. Børnenes opmærksomhed ville kunne opfanges hurtigere og i længere tid, da den form for læring er mere spændende og meget mere motiverende end den almindelige situeret læring. Generelt er det vel på tide, at man tager udfordringen op og omdanner skolernes og institutionernes undervisningsmiljøer til et mere medie venligt landskab.

DKK hos HAC "Traditioner i forandring" Aktivitet 2 M4

Gentagende Mediepanikker 

Så er det sket igen!

Computerspillet Counter Strike udpeges til at være an af de skyldige i en sag, hvor en 17 årig dreng den 11 marts løb amok i Winnenden, som ligger ca. 50 km fra Mönsheim, hvor jeg bor.

Omkring klokken 9:30 trådte den 17 årige ind i 2 klasseværelser og et kemilokale på skolen Albertville-Realschule og skød løs på de tilstedeværende elever og lærer med en Beretta 92.

Han dræbte 15 mennesker og sårede 11 alvorligt. 

Den 17 årige boede i en nabolandsby og tog sin realeksamen på Albertville skolen i 2008. Sin far er sportsskytte og er derfor i besiddelse af en hel del våben, pistoler m.m. og skarp munition. Sønnen befandt sig fra april til september 08 under psykiatrisk behandling. Politiet af fundet flere voldelige spil på den 17 åriges computer. I et interview til nyhedsmedierne siger en politibetjent: ”Han spillede Counter Strike og var under psykiatrisk behandling.” 

Der dukkede rygter op om, at han havde anmeldt sit amokløb i en chat på nettet, senere viste det sig, at det ikke passede.

Men der er mindst to ting der lægger op til diskussion.
Det første er, at igen computerspil bliver udvalgt som en af de skyldige for hændelsen.
Hvad tror i, har computerspil indflydelse på om et menneske bliver til en amokløber? Hvordan bliver et menneske til en amokløber og hvofor?
Det andet jeg gerne vil pege på er, at hvis han nu havde anmeldt amokløbet i en chat på nettet, tror i, at det kunne havde blevet forhindret? Og hvad synes i generelt om overvågninger af chats på nettet?

DKK hos HAC "Traditioner i forandring" Aktivitet 2 M3

Mediepanikker

Hvem er de faste deltager i mediepanikkerne?, udløser, deltager og katalysator!

De faste deltager i mediepanikker er forældre og andre voksne, der dog tit ikke har en dybgående forståelse af det de snakker om. 
Mediepanikker opstår jo altid, når der dukker noget nyt op på markedet, som fx et computerspil. Dette computerspil er i disse voksnes øjne for voldelig i dets spillekarakter og de mener, at en tvangs følge af dette er, at de unge der spiller det for en aggressiv adfærd. Spillet er først lige kommet ud, men man har allerede, helt sikkert uden selv at have spillet det, en negativ mening om det. 
Dette forhold gribes så op af sensationsmedierne, aviser med mere som også er de faste deltager i mediepanikkerne og de er i høj grad med til at forstærke mediepanikkerne. Når der så først er bleven skabt en mening rundt omkring, har dem der uenige, det svært at overbevise de andre om, at det jo ikke helt kan gå an og at man nok lige burde sætte sig mere ind i det, før man danner sig en mening, hvilken nemt bliver opslugt af helheden. 
Som nævnt sidst i mit indlæg om ”Hvad siger medierne om arto?”, er det mere interessant at skrive artikler og lignende med fangende overskrifter og med et tit mere negativt indhold, hvorved helhedens mening så let kan indfanges, end det er at skrive noget om en mening som et mindretal har af en bestemt sag, selvom den for det meste er den mere ”rigtige”. 
Medierne, herunder aviser, er selvfølgeligt fokuseret på at sælge så mange udgaver som muligt. Til trods og heldigvis bliver kredsen blandt dem der er uenige og som kræver mere end sensationsartikler større og større.

DKK hos HAC "Traditioner i forandring" Aktivitet 2 M2

Hvad siger medierne om arto?

Jeg har i dette sammenhæng læst flere artikler, som jeg har fundet på info media, samt den obligatoriske litteratur. Jeg må sige, at der er nogle meninger om arto som går igen og igen i mange af de artikler jeg har læst.

Typiske overskrifter man støder på når det handler om eller er ment i forbindelse med arto er fx, ”Mobning har skiftet rum”, ”Arto, pædofileres legeplads” og ”De unge har for mange online venner”. Titlerne kan variere lidt, men har meget ofte den samme message, nemlig at børn og unge i dag sidder for meget foran computeren, er logget på arto resten af dagen efter de er kommet hjem fra skole. Disse artikler var alle sammen præget af noget jeg vil kalde sensationslyst, påstande bliver som regel ikke forklaret grundigt, bevidst eller noget som helst i den stil.

Da jeg sådan læste flere og flere artikler igennem fandt jeg pludselig en, som jeg synes var skrevet med lidt mere forsigtige ord, denne artikel har overskriften ”Børns netsikkerhed under lup” og frembringer et påstand om, at børn ikke altid er opmærksomme på konsekvenserne af deres online-handlinger. I forhold til de fleste andre artikler jeg har fået læst, var den her betydeligt større og man havde ægte empirisk materiale, der underbyggede påstandene. 
Mange børn har lige først lært at læse og skrive, når de oprette sig en profil på arto. De tænker ikke over, hvem der alt sammen kan læse de indlæg de skriver og gennem en undersøgelse har det vist sig at 44 procent af børnene i aldersgruppen fra 9-16 år, ikke tænker på det.
Man er lidt bange for, at børn har svært ved at se grænserne mellem det private og det offentlige, når de færdes på arto og lignende sider. 
Omkring 30 procent af børnene benytter sig slet ikke af muligheden for at begrænse andres adgang til profilen, og dermed giver hvem som helst adgang til information om dem selv og deres private billeder. Dette skyldes til dels, som igen en undersøgelse har vist, at 1/3 af de 9-10-årige simpelthen ikke ved, hvordan man slår privatfunktionen til på deres profi. Der er sket det, at et billed fra en pige iklædt en nedringet bluse endte på en erotisk hjemmeside og det havde endvidere til følge, at der i Ekstra Bladet udkom en artikel om det her med overskriften ”Purunge danske piger sælger sig selv til sex på nettet. 
Det er en af disse artikler, som er baserer på sensationslyst. Det er altid mere interessant at skrive artikler med fangende overskrifter og med et ofte mere negativt indhold, end det er, at skrive om de gode ting arto og deres bruger synes om og er glæde for. 
Artiklen ”Børns netsikkerhed under lup” er ikke kun en god artikel, fordi den prøver at forklare de påstande der bliver stillet så grundigt, men også fordi den lægger op til hvordan man så kan forbygge situationer som den, der er sket for pigen i eksemplet. I artiklen står der skrevet noget om, at det handler om ”fælles ansvar”. 
Den slutter således med at sige: ”ligesom de fleste forældre siger til deres børn, at de skal kigge sig for, inden de går over en vej, skal forældrene også med samme automatik minde børnene om at være forsigtige på internettet og at net-etik skal på skoleskemaet på linje med andre fag.” 

DKK hos HAC "Traditioner i forandring" Aktivitet 2 M1

Min mening om Arto

Hvad er arto?

Det er det første jeg tænker på, når jeg skal tage fat omkring den her opgave, hvad min mening til arto er. Jeg har nemlig ikke hørt om arto før. På sidste seminarindkald snakkede vi jo lidt om arto og det er faktisk også det eneste og det første jeg har hørt. Så vidt jeg har kunne forstå, er arto lidt lige som facebook og dog måske lidt mere som studivz, fordi det ikke som facebook er verdensomfattende, men landsdækkende. Til forskel fra studivz, som jo først og fremmest er et mødested på nettet for studerende, så er arto et mødested, hvad jeg kunne regne ud fra det jeg havde hørt på sidste seminarindkald, for børn og unge, for skoleelever. Jeg ved det ikke sikkert, men jeg vil da tro, at man ligesom ved de andre to mødesteder på nettet, som jeg har nævnt, holder kontakt med sine eksisterende venner og at man kan lære nye mennesker eller mere forsigtigt sagt kontakter at kende og det sker vel over en såkaldt venneliste eller noget i den stil. 

Hvad mener jeg så om arto?

Jeg synes jo, at sådan nogle mødesteder på nettet kan være en fin supplering til de ellers allerede eksisterende kommunikationsmidler, som fx mobiltelefonen, hvor jeg i dette sammenhæng primært tænker på sms funktionen, og de såkaldte instant messenger, som fx MSN og ICQ. Via disse midler kan man udveksle sig med sine venner, venner fra skolen, sportsklubben eller andre fællesskaber man færdes i. På sin instant messegner har man tit kun sine nærmeste venner i listen og på arto har man måske en venneliste der er 3 cifferet. Det er selvfølgeligt ikke alle sammen ”rigtige” venner, det er også bekendte, nogle man fx måske kun kender fra en fødselsdagsfest man har været til for et stykke tid siden eller nogen fra en anden skoleklasse, som man har været på lejrskole sammen med. På den måde mener jeg, at arto og andre web mødesteder er fint til både at holde en god kontakt til de mennesker som man har et nærmere forhold, men også til dem man ikke har har et så tæt forhold til. Dette giver en jo gode muligheder til, for enten at få opbygget et nærmere forhold til nogen af dem man gerne vil og man kan fint holde dem på afstand, som man ikke bryder sig helt så meget om, men som man alligevel vil bibeholde en kontakt til. 
På sidste seminarindkaldet havde jeg også hørt noget om en voksens udnyttelse og misbrug af børn på arto. Sådan nogle web mødesteder, som arto og lignende, indebærer nogle farer og risikoer. Der findes flere chatrooms og lignende rundt omkring, som bliver overvågede af voksne, som er specialiseret på at finde de sorte får blandt brugerne. Jeg synes, at forældre nu til dags burde oplyse deres børn om hvilke farer man kan møde og risikere at blive udsat for på nettet. Når forældre har gjort dette og deres børn er i besiddelse af en mere eller mindre sund fornuft, vil der med stor sandsynlighed ikke ske dem noget, undtagelser findes altid.
Et problem på den ene side og en god ting på den anden side ved arto kan være, at de forholdsvis ”svage” børn, altså dem som bliver mobbet i skolen også kan komme ud for mobning på arto, men på den anden side kan de finde online venner, som de får opbygget et godt forhold til, der faktisk giver dem noget. Jeg mener helt klart, at børn og unge burde følges af en ansvarlig voksen på et første møde i realiteten, med en ven fra online verdenen.

Jeg mener, at der, som med næsten alt mellem himmel og jord, altid er to sider af en medalje!

DKK hos HAC "Traditioner i forandring" Aktivitet 1 I2

Mennesker og deres mobiltelefon

Iagttagelse 2

Sted: På de bagerste siddepladser i en rutebil

Dag og tid: En fredag morgen klokken 8:30

Varighed: ca. 2-3 minutter

Hovedperson: En ung bygningstømmer på omkring de 20 år

En mobiltelefon ringer, den unge mand griber ned i sin jakkelomme og løfter en mobiltelefon op til sit øre.

Manden: ”Ja”

Kort stilhed

Manden: ”Jeg er der om 15 minutter, jeg har mistet den første bus.”

Stilhed

Manden: ”Nej, nej, jeg har ikke sovet over, bussen var tidlig på den.”

Længere stilhed

Manden: ”Ja, det har jeg husket.”

Stilhed

Manden: ”Ja, ja også det.”

Meget kort stilhed

Manden: ”Skal jeg købe nogle rundstykker?”

Kort stilhed

Manden: ”Godt så, farvel!”

Analyse:

Manden råbte højt ”ja”, da han to mobiltelefonen op til øret. Den så ikke ny ud, det var nok en af de lidt ældre modeller. Han blev mere stille i stemmen, da han sagde, at han ikke havde sovet over og højere igen da han sagde noget om, at det havde han husket og han forblev i det toneleje resten af samtalen. Han blev åbenbart lidt pinligt berørt, da samtaler drejede sig om sin forsinkelse, men han gav jo tydeligt udtryk for, at han ellers ikke er generet for at tale i telefonen i offentligheden, i hvert fald ikke i den bus, på nær den del af samtale, som han ikke synes andre skulle høre.
Han havde arbejdstøj på, så man kan heraf ikke lede hen til en af forbrugernes kategori i sammenhæng med formidlingsrapporten om ”Mobile medier og mobile unge”.
Hvis jeg skulle give et bud ud fra det helhedsindtryk jeg har dannet mig om ham, så matcher han nok mest ”de praktiskes” forbrugers gruppe. Monologen virkede maskulint og høfligt.

DKK hos HAC "Traditioner i forandring" Aktivitet 1 I1

Mennesker og deres mobiltelefon

Iagttagelse 1

Sted: I kø på et McDonald Resturant

Dag og tid: En lørdag aften klokken 19

Varighed: ca. et halvt minut

Hovedperson: En lyshåret pige på omkring de 16 år

Pigen henter sin mobiltelefon ud af sin højre bukselomme og fører denne op til øret.

Pigen: ”Hej”

Kort stilhed

Pigen: ”Hva’ så?”

Stilhed

Pigen: ”Måske”

Meget kort stilhed

Pigen: ”Jeg ringer igen, er på McDonald”

Hun putter sin mobiltelefon tilbage i bukselommen.

Analyse:

Gennem hele samtalen har pigen snakket meget stille, jeg måtte anstrenge mig for at kunne høre det hele. Hun brød sig åbenbart ikke om at skulle snakke i telefon, mens hun stod i kø og ventede på at det blev hendes tur.
Jeg gætter på, da det var en lørdag aften, at det måske var en af hendes veninder, der ville aftale noget med hende for den aften. Det er kun et gæt, det kunne selvfølgeligt også handle om alt muligt andet.
Hendes mobiltelefon var i øvrigt en af de nyere modeller, jeg kan ikke sige hvilket, jeg har nemlig ikke så meget kendskab på det område, jeg selv er mere den praktiske bruger hvad der angår mobiltelefoner. Nå, men pigens mobil så ny ud og skimrede mørke lilla.
Jeg kan ikke sige hvilken kategori af mobiltelefonsbrugere hun matchede mest, når man tænker på formidlingsrapporten om ”Mobile medier – mobile unge”. Hun havde temmelig dyrt tøj på og selve hendes mobiltelefon har sikkert også kostet en del. Hun var omkring de 16 år gammel, hun havde nogle piger stående rundt omkring sig, nok hendes veninder, hun brød sig ikke om at tale højt i telefonen. Så der er overensstemmelser for alle 3 slags kategorierers tendenser. Men jeg kan godt forestille mig, at hun er en blanding af ”tekno brugeren” og ”den praktiske bruger”, hun virkede slet ikke som en ”mobil freak”, det er altså kun et overfladigst indtryk jeg har dannet mig. Jeg synes, at samtalen, eller bedre sagt monolgen jeg hørte, hverken virkede høfligt eller uforskammet. Den havde mere en tendens til at virke lidt kedeligt, måske på grund af tonelejet.

DKK hos HAC "Traditioner i forandring" Aktivitet 1 R5

Resumé 5

3 Kapitler fra formidlingsrapporten ”MOBILE MEDIER–MOBILE UNGE”

1. Adoption af ny mobilteknologi – hvem træder det første skridt?

Dette kapitel handler om, hvem der er og kan være ”early adopter”, som er personer, som er hurtige til at opfatte teknologiens fordele og anvendelsesmuligheder og udnytter disse.
Nogle kendetegn på en ”early adopter” er, at når der en ny teknologi omtales den ikke med skepsis, men med begejstring. Man har kundskab og færdigheder til forskellige teknologier og tilegner sig disse, derfor også meget hurtigt, når der kommer nye ting ud på markedet, fx indenfor mobiletelefonens teknologi, som er denne rapports undersøgelses genstand.
Det er tit de unge, der er opvokset med mobiltelefoner og anser disse for at være et selvstændigt medie, der endda kan være identitets skabende, man finder under ”early adopters” gruppen.

Men det kræver dog visse forudsætninger for at kunne blive til en ”early adopter”, nemlig bagvedliggende faktorer og et motiv.
De bagvedliggende faktorer menes at være, de forhold der vedrører teknologi forståelse og prioritering, som begge hænger sammen med en forbrugers livsstil. De nye mobiltelefoner kan være status symboler, uden at det anses for at være unødvendigt luksus, man er moderne og positiv indstillet overfor de nye teknologier indenfor mobiltelefonernes verden.
Motivet hos de unge har fx ofte noget at gøre med den sociale status, det er cool, at være den første der er i besiddelse af den nyste af de nye mobiltelefoner. Specielt hos pigerne kan det være smykkerne til mobiltelefonerne der trækker.
Jeg tror, at disse og andre forhold og tendenser udnyttes til fordel for markedsføringen.
Som vel også selv laver jævnlige undersøgelser og efterfølgende analyser på det,
de har fundet ud af, for at sælge godt.

2. Mobiletelefoner, brugergrupper og identitet

Der findes forskellige brugertyper af mobiltelefonen, som belyses fra forskellige synsvinkler i dette kapitel. Som omtalt før findes den største forbrugergruppe blandt de unge.
Man har valgt at dele dem op i 3 kategorier af forbrugere.

1. De praktiske bruger

2. Tekno bruger

3. De mobile freaks

De praktiske bruger er, som deres betegnelse allerede antyder, dem som bruger mobiltelefonen til de mere praktiske ting. Det skal ikke være den nyeste af de nye, den skal ikke nødvendigvis se pænt, sej og smart ud og den behøver heller ikke at have en hel del speciel features.
Den skal hovedsagligt fungere og bruges til opkald og enkelte sms-beskeder.

Hos tekno brugeren skal det være den nyeste af de nye, både fordi man har råd til det og fordi man er ude på jagt efter alle de nye teknologier denne medieform indebærer som man brænder for. Den bruges supplerende til mange af de andre medie teknologiske ting og sager en tekno bruger er ejer af.

De mobile freaks har også de nyere modeller, hvis de da har råd til det, den skal se smart ud og den bruges døgnet rundt. Den er med til at holde ens sociale kontakter ved lige og derved samtidig øger følelsen for at være et vigtigt medlem af et socialt fællesskab.

Nogen og ofte piger personliggør deres mobiltelefoner, idet de har en bestemt sang, som de bruger som ringetone eller de laver selv deres baggrundsbilleder og lignende.
Det giver dem mulighed for at vise deres kreative evner.

Mobiltelefonen er lille og kan medtages overalt, så det er nok også en af årsagerne til, hvorfor forbruger gruppen er så stor blandt de unge. Det er jo netop fordi det er dem, der næsten aldrig er hjemme og deres mobiltelefon giver dem så muligheden for at være opdateret med hvad som helst, hvornår og hvor som helst.

Når de unge kommer ud for en identitetskrise og følelsen af at være alene, kan mobiltelefon gennem sin sms funktion bidrage til, at man for det bedre. I det man fx modtager og sender små sms’er, som kan udtrykke loyalitet. De mobile freaks bruger dette kontinuerligt.

Piger snakker meget med hinanden når det fx handler om kærlighed, en ny kæreste og de viser veninderne de sms’er de har fået. Drenge snakker ikke om sådanne ting.

Med mobiltelefoner er det åbenbart også blevet nemmere at holde kontakt med fx en fyr man først lige har mødt i byen sidste weekend og når han så ikke skriver tilbage er det ikke nær så slemt, som hvis han afviser en i en telefonsamtale.

Kønsrolle fordelingen som vi kender den gengives også i de unges mobiletelefon verden, piger har tit lyserøde mobiletelefoner og passende accessoirers, som fx smykker til den. Mens drengene aldrig ville kunne finde på at rande rundt med en lyserød mobiltelefon.

De unge bruger mobiltelefonen til sms’er, som de sender mange af i gennemsnittet på en dag og de benytter sig også mere af nogle af de speciel features en mobil har, tit betaler forældrene hele regningen.
De lidt ældre benytter mobiltelefonen mere til at ringe hinanden op med, især når de ikke har en fastnettelefon der hjemme.
Også er de yngre jo vokset op med at en mobil er et "must-have", mens de ældre mere bruger sig af e-mail skrivning og så videre, som var et "must-have" dengang de voksede op.

Der findes selvfølgeligt altid undtagelser og mindretal inden og uden for hver kategori, fx piger der er velkendt med alle mulige slags teknologier inden for mobiltelefonens verden og derfor kan være med i et fællesskab, der domineres af drenge og det uden at virke nørdet.

3. Brugerdreven innovation – et spørgsmål om funktioner

Hvor innovativt er forbrugerne så?
Tja, af kapitlet fremgår der, at det er de ikke så specielt meget.
Årsagerne hertil menes at hænge sammen med blandt andet mobiltelefonens lukkede funktionalitet, man bruger den til det man altid har brugt den til, det er det man er fortrolig med.
De mobile freaks er vel den gruppe, der er mest innovativ, men de udgør kun en lille del af den store mængde af forbruger.
En anden årsag kan være, at mobiltelefonerne ved køb så godt som aldrig har installeret alle de speciel features der kan fås også skal den opdateres jævnligt, der jo lidt besværligt.
Også er der jo computeren, der er tilkoblet internettet og denne her computer kan for det første mange flere ting og for det andet kan den, alle de ting en mobiltelefon kan, meget bedre.
Det eneste som mobiltelefonen kan, som computeren ikke kan er, at den kan tages med ud på ture i det grønne om det så er til fods eller på cykel og al den slags ting.

I alle 3 kapitler går man meget mere i dybden med de forskellige emner og sidst i tredje kapitel gives der nogle eksempler på og ideer til, hvordan man ville kunne lokke forbrugerne til at benytte sig mere af de forskellige speciel features og de dermed også ville kunne blive mere innovativt.

Jeg vil afslutte mit resumé med et eksempel på en af ideerne fra kapitlet om MMS.

MMS som spil. Brugen af mms’er kan øges ved at fokusere på de sociale netværks brug af mobilen. Man kunne lave små spil, der kunne lokke folk til at dele hjemmelavede ringetoner og baggrundsbilleder og herved opnå et forøget forbrug af mms’er. Denne aktivitet ville også kunne være med til at skabe identitet hos de unge, fordi aktiviteten på en måde også er en personliggørelse af mobiltelefonen.

DKK hos HAC "Traditioner i forandring" Aktivitet 1 R4

Resumé 4

”Sms’er ødelægger ikke sproget” af Maria Præst

Artiklen handler om hvordan det danske sprog har forandret sig, især indenfor sms, mail og messenger skrivning.
Ikke kun de unge og børn bruger forkortelser og andet, når de skriver beskeder til hinanden på deres mobiltelefoner!
Der er åbenbart nogen der tror, at disse forhold kan afsmitte til ulempe for det danske sprog.
Det mener sprogforsker og direktør for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Jørn Lund, ikke, han siger, at det er en ny myte.
Det er mere en anden sprogtype, som de ældre generationer ikke er så fortroligt med. Der findes ingen regler for hvad der er tilladt og hvad der ikke er tilladt.

Eksempler på det der bruges i denne form for skrivning:

1. Rebusskrift, hvor ordene afsnuppes eller skrives, som de lyder; sæføli.

2. Regibemærkninger, som viser en fysisk reaktion: *griner*,*vinker*.

3. Forkortelser; FASAG - falder af stolen af grin.

4. Smileyer

Der er under sprogets udvikling også sket hele forskydninger af betydningen på nogle af ordene eller udsagn. Fx ordet lempfældigt, der oprindeligt betød omhyggeligt, betyder nu sjusk.
Her er det så mest de unges genrationer der gør brug af disse og det kan da skabe lidt forvirring, men som det jo også står i artiklen, gør børn og de unge ikke altid det de voksne siger.

I det moderne danske sprog bruges også mange lånte ord fra et andet sprog som fx engelsk, især indenfor internet verdenen. Der er fordi, der så hurtigt opdukker mange nye ting, som man først skal finde, lave danske ord til. Men Jørn Lund mener, at de ny lavede danske ord efterhånden vil afløse de lånte. Fx ”homepage” bliver til ”hjemmeside”.

Så er der i artiklen lidt hurtigt beskrevet det danske sprogets udvikling, fra at det for første gang blev nedskrevet på pergament i året 1100 over middelalderen og op til 1950’erne.

Sidst i artiklen er der nogle links til nogle sjove steder, hvor kan lege med sproget. På den ene hjemmeside gøres der narre med de unges slang og på en anden kan man finde tunge brækkerer.

Vær velkommen til at prøv selv, her er et link, ”lænk” til artiklen, hvor du kan finde alle de omtalte og endnu flere links.

http://netnyt.tdconline.dk/publish.php?id=3718

se også her i relation til det danske sprogets udvikling:

http://joydkkhelen.blogspot.com/2009/03/en-ny-dansker-fylder-60.html

DKK hos HAC "Traditioner i forandring" Aktivitet 1 R3

Resumé 3:

”Medier” af Helen Arvad Clemensen og Lis Faurholt

Kapitlet omhandler kort men godt mediernes forvandling fra dengang og op til i dag og dennes følger.

For 50 år siden havde man i Danmark kun en tv-kanal og 2 radioprogrammer, i dag har man over 30 tv-kanaler, flere radioprogrammer og utallige webradioer og mere.

En bog som for eksempel Harry Potter er ikke kun bleven til en film, men også til et computerspil, til legetøj og så videre. Der forklares i artiklen, at den vigtigste forandring i medieverdenen er det paradigmeskift der er sket i forholdet mellem afsender og modtager.

På side 310 i bogen ”Dansk, kultur og kommunikation”, af Mogens Sørensen, Akademisk Forlag, er der en figur og en tabel, der fint beskriver den forandring der er sket.
Man er nu ikke længere kun en passiv modtager, men en aktiv deltager.

Så fortælles der også lidt om diverse mediepanikker, der altid opstår når noget nyt dukker op og pressen virker ofte forstærkende på panikkerne. Når der så kommer noget nyt igen glemmer man meget hurtigt det, der har været udløseren til den foregående mediepanik.
Man diskuterer ofte i den offentlige debat, hvad der er godt og hvad der er skadeligt for børn og unge indenfor medieverdenen. Man vil beskytte børnene, dog glemmes der, at de har deres egen rettigheder og ofte kan omgås bedre med nye medier end de voksne kan.
Selvfølgeligt spiller det syn man har på børn altid en stor rolle. Der er meget der har forandret sig, men der er meget, som skal ændres endnu.

Når et barn eller en teenager går hen og skyder sine klassekammerater, er det for regeringen, samfundet og de fleste voksne, nemt at påpege skylden på i deres øjne aggressive computerspil, så er man da kommet af med ansvaret.

Det er svært for en voksen, der aldrig har prøvet at spille et computerspil, som fx WOW, at kunne forstå hvor meget af børnenes og de unges sociale kompetencer her er nødvendigt og bliver øget ved at indgå i det sociale netværk spillet er opbygget på.
Børn kan i dag meget bedre end tidligere deltage i sociale fællesskaber på tværs af aldersgrupperne og i dag kan man, altså ikke kun de unge og børnene, men også vi som voksen, indgå og deltage i sociale fællesskaber uafhængig af tid og rum. Som voksen, specielt som forældre må man lavere med at overvåge børnenes brug af computeren og internettet, man skal hellere give gode råd til dem om, hvordan man færdes på en sikker måde i nettets univers.

Da ikke alle børn og unge har de samme muligheder hjemmefra ligger det optil pædagogerne rundt omkring på institutionerne at prøve på, at give et hvert barn de samme muligheder. Citat fra teksten, side 316 i bogen ”Dansk, kultur og kommunikation”, af Mogens Sørensen, Akademisk Forlag; ”Pædagogens vigtigste aktive opgave ligger i at sikre en kreativ anvendelse af computeren.”

Sidst i kapitlet står der noget om, hvorfor det er vigtigt at indgå i et virtuelt studiemiljø som studerende. Det er nemlig blandt andet fordi, vi som kommende pædagoger skal være rustet til at kunne bruge mediernes bredt omfattende muligheder til fordel for de børn, unge eller voksne vi senere kommer til at arbejde med. Det er derfor vigtigt at vi gennem hele vores studieforløb gør vores egne erfaringer indenfor dette område.

Der er nogle afsnit lige bagefter om http://delicious.com/, hvori og hvorved man kan lave bogmærker, som man kan dele med andre, et afsnit om http://www.flickr.com/, hvor man kan uploade billeder, der kan deles med andre og linkes til på fx blogs, som der også er et afsnit om, hvor der står beskrevet, hvorfor det er en god ide at lave en blog og hvordan, http://www.blogger.com/. Så er der et afsnit om http://www.bloglines.com/, som er et hjælpemiddel til at holde dig opdateret på de internet sider og blogge du gerne vil følge med i.

Kapitlet afslutter med nogle opgaver omkring de ting der er blevet gennemgået.
Jeg har været lidt rundt omkring de fleste og jeg synes de har givet mig en bedre forståelse og færdighed til mange af de gennemgåede ting i kapitlet.

DKK hos HAC "Traditioner i forandring" Aktivitet 1 R2

Resumé 2:

”Simultane dialoger” af Carsten Jessen

Artiklen genspejler nutidens debat om de unges brug af mediernes muligheder.

Når man snakker om socialt samvær og nærvær tænker vel de fleste fra de ældres generation på, at det har noget at gøre med, at være sammen med andre i et fælles fysisk rum.
For de unges vedkommende holder den ikke.
De kan nemlig, som er et eksempel fra artiklen, være på ferie sammen med forældrene på en tur til Kilimanjaro-bjerget og samtidigt via beskeder på mobiltelefonen informere sig om, hvem der er med til festen i klubben hjemme i Horsens og derved være del af det sociale fællesskab derhjemme.

Mange synes de unges brug af medierne er forstyrrende og mindsker deres koncentrationsevne. Forældre kan da blive meget irriteret over, hvis de lige smutter et blik indtil deres børn, som sidder på værelset og har fjernsynet tændt, sidder og chatter på computeren og har en matematik bog liggende som de kigger i og skriver opgaverne til på et stykke papir.
De fleste voksne kan slet ikke forstå, hvordan det er muligt at kunne koncentrere sig på alle disse ting samtidigt, men det kan unge og børn i dag, de har endda slet ikke svært ved at tilegne og udvikle sig evner til at kunne indgå i simultane dialoger, "undtagelser findes altid."

Eksemplet i artiklen om den der danske efterskole, der har forbudt brugen af mobiltelefonerne på bestemte tider, viser meget fint den ”gamle” og hidtidige tænkning, om hvad forudsætningerne skal være for at kunne skabe et tæt menneskeligt samvær og kammeratskab, som i dette sammenhæng jo netop er fordybelse uden afbrydelser og koncentration om det nære.

Carsten Jessen mener, at det er forkert at forbyde børn og unge brugen af mediernes store muligheder, ja, han synes da også, at det er forkert, at mene, at børnenes koncentrations evne lider under brugen af simultane processer.
Tvært i mod mener han, som omtalt før, at børn og unge i vores verden i dag er i stand til at magte processerne og har godt af at bruge dem, fx til en stadig forøgelse af de hertil knyttede evner, koncentration, multi-tasking og så videre.
Unge indgår endda i flere forskellige sociale fællesskaber i dag, helt uafhængig af de fysiske rum. På den måde er kommunikationsmedierne med til at skabe sociale sammenhæng, fx kontakter.

Det bliver efter hans mening en udfordring til uddannelsessystemet, at skabe rum til de nye forhold, før eller senere bliver det nødvendigt, at bryde op med vaneforestillinger.

DKK hos HAC "Traditioner i forandring" Aktivitet 1 R1

Resumé 1:

”Takt og Tone”, afsnit 8 - "Livet udenfor hjemmet" af Emma Gad

Teksten handler om hvordan vi omgås hinanden med i hensyn til telefon opkald og teater besøg.

Indledende bliver der fortalt om, hvordan samfundet har ændret sig, fra at forebringe det meste af sin tid der hjemme over til at man nu forebringer det meste af sin tid ude på caféer, i parken, i spillehal, i de offentlige transportmidler og så videre.

Dernæst findes der ja man kan vel godt sige en opskrift på, hvordan vi bør omgås hinanden når vi får en telefon opkald eller gør et opkald.
Der står nøje beskrevet hvad der er høfligt og hvad der er uhøfligt at gør.

Når man får et opkald, mens man er i en samtale ved fx spisebordet, bør man, hvis det absolut er nødvendigt, at modtage opkaldet, undskylde sig, stå op, gå ud og afklare opkaldet hurtigt på en pæn måde.

Når man ringer til en person, spørger man høfligt om man er havnet det rigtige sted og spørger derefter om den person man gerne vil snakke med er hjemme.
Omvendt tager man opkaldet pæn og svarer selvfølgeligt også pænt tilbage på de stillede spørgsmål.
Man bør aldrig komme for sent til et teater besøg især, når man skal sidde midt i på en række.
Hvis man så tager plads, er det høfligst, at man er vendt ansigt mod ansigt til dem man skal forbi ved.

Der er nok meget lidt tilbage af den høflighed, der er beskrevet i teksten, i vores dage.
Der kan jo så diskuteres hvad årsagerne hertil kan være.

TJA, her kommer så forhåbentlig en masse gode threads og posts i relation til DKK at ligge ;)