Læs det her, tak!

En lille historie!

Jeg vil bare lige hurtigt fortælle jer om noget, der lige er sket for mig, noget jeg er bleven ked af.

I ved jo nok alle, at jeg har været på et andet hold inden jeg skiftede til vores nethold, årsagen kender de fleste, både i og mit gamle hold. Jeg har hidtil savnet mit gamle hold en del og havde en fornemmelse at de også savnede mig. Af og til blev jeg fra nogen af det gamle hold spurgt, om jeg kommer med til den ene eller anden fest, hvis det så var mig muligt. 

For nylig så jeg så i grupperummet på facebook, at de skal ud og spise og til nightbowling bagefter. Jeg tænkte da, at det kunne være hyggeligt, at se dem alle sammen igen. Derfor henvendte jeg mig til en af dem og spurgte om der var plads til mig endnu. Jeg fik svaret, at det var der da helt sikkert. Så skrev jeg lidt på facebook i grupperummet, om der var nogen der kunne tage mig med hen og tilbage og så videre. En dag senere kiggede jeg i grupperummet om der var nogen, der havde svaret. 

Det jeg fik at se, var alt andet en det jeg forstillede mig. Citat: ”Hej Nicole, jeg syntes det er lidt heftig, at du inviterer dig selv til festerne! For det første ku du jo spørge og for det andet har du jo nu valgt at tage på net studiet. Altså et nyt hold, som du ku have fest med. Det lyder måske lidt hårdt af mig, men det skulle du tænke over engang. Hilsen.” Personen som skrev det havde åbenbart ikke vidst, at jeg havde snakket med en af de andre. Jeg fik fat i denne person og fik fortalt, at det ikke kun var denne person som tænkte på den måde, men at der var flere med samme mening om sagen. Så skrev jeg i grupperummet, citat: ”Tja, åbenbart er det ikke kun den ene person, der tænker sådan. Jeg synes det er fejt, ikke at sige det direkte til mig. Det kan godt være, at det var naivt at tro, at der var noget venskab eller for det mindste en salgs binding. Når man ikke længere tilhører holdet, kan man så ikke længere være en del af det gode fællesskab? Jeg er lidt ked af, at det slutter sådan og jeg håber jeg kan holde kontakt med dem, der gerne ville har haft mig med. Jeg kommer nu selvfølgeligt ikke med, det vil føles underligt for mig, hvis ikke jeg er velkommen af alle. Så nu er der ikke mere at sige og farvel. Tak for et godt samvær så længe det varede.”

Jeg synes den måde man har afseveret mig på er noget af en svineri. Jeg synes ligeledes, at det er trist, at dem som måske har holdt af mig, ikke deltager i diskussionen, hvis der da var nogen. Jeg tænker hele tiden på, om det er mig det er galt med, er jeg for naiv? Hvorfor kan man ikke have det hyggeligt sammen, nu hvor jeg er på et andet hold, når man da har haft det så hyggeligt sammen før?
Hvis bare de havde været ærligt overfor mig, ville jeg måske haft nemmere ved at acceptere det og skuffelsen ville har været lidt mindre. Også tænker jeg på at det her er et socialt sted og en social studiegang og forstår derfor endnu mindre, hvordan og hvorfor det er gået til på den her måde. Er det noget kulturligt? Jeg tænker med det samme på noget jeg engang har hørt en sige, citat: ”Udadvendt åben,(vi er tolerant), men indvendigt lukket(egentlig gider vi slet ikke ha´ jer).” Det er ikke noget jeg selv gider at tror på, men for bedre at kunne forstå hvorfor, susede den op i mine tanker og jeg vil da nødigt mene, håbe og tro, at det er fordi 20 andre mennesker ikke kunne og kan lide mig. Mine venner og min kæreste siger bare, skid på dem, tag dig ikke af det og det vil jeg heller ikke, men alligevel gik det mig nær, selvom jeg egentlig ikke vil det.

Jeg skrev det her på min blog, da det er om seminariet, om kommende pædagoger og fordi jeg håber på, i gider, at skrive en kommentarer til, selvfølgeligt håber jeg på lidt opbakning fra jeres side af, men skriv endelig lige præcis som i tænker. Det har jeg nemlig netop gjort. 

Tak skal i have. Hilsen Nicole  

OPG. 3 Påske i børnehaven! Joy, Isa og Nicole

Påske i børnehaven!

Vi har tænkt over, hvordan man kan holde påske i en børnehave.

Hertil har vi udarbejdet et program, som skal forgå over en lille uges tid:

• Klippe & Klistre: påskepynt, ægmaling og gækkebreve.  
  Varighed = 1-3 dage (1-3 dag)
• Børneandagt, højtlæsning af påskehistorier.
  Varighed = 1 dag (4 dag)
• Påskefrokost, påskeharen kommer på besøg, han gemmer æg og hjælper børnene med at finde dem.
  Varighed = 1 dag (5 dag) Afslutning.
• Der skal hele tiden være mulighed for børnene at lege, det skaber og giver plads til spontane aktiviteter.

Vi synes at der er vigtigt, at klippe og klistre med børnene, fordi det stimulerer deres sanser, de kan udtrykke sig kreativt, de kommer til at bruge deres fantasi, hvis der altså ikke kun arbejdes med skabeloner. Den sociale kompetence hos børnene skulle også gerne styrkes gennem samværet omkring noget bestemt. Det er jo hyggeligt at sidde sammen, snakke, klippe og klistre. Desuden skaber man her plads til kultur for og med børn, der til dels selv får lov til at styre forløbet og for hjælp til det, der hvor de har brug for det. Pædagogerne skal sørge for, at så mange børn er med som muligt og at arbejdet er tilrettelagt efter børnenes behov. Selvfølgeligt er det ikke altid alle børn, der har lyst til det samme på samme tidspunkt, men her kan bruge forskellige tricks til at motivere børnene og hvis, først det ene barn bliver interesseret, så følger resten af børnene for det meste med. Børnene får ved at tegne, male med mere også styrket deres finmotorik. 

Vi synes at en børneandagt og højtlæsning af påskehistorier kan give børnene en forståelse af, hvad påsken egentlig er for noget. Hvorfor kommer påskeharen? Hvorfor gemmer han æg? Hvorfor fejrer vi påsken og hvad har det med Jesus at gøre? og så videre. Desuden styrkes børnenes ordforråd og andre færdigheden indenfor deres sprog og sprogbrug. Bagefter kan børnene stille alle de spørgsmål, som de nu har brug for og trang til at få svar på. Hvis børnene har lyst til at tegne og male om historien, de har fået hørt, får de lov til det. Her er der igen skabt kultur for og med børn.

Vi synes at det er rigtig hyggeligt med en fælles påskefrokost, hvor man kan sidde sammen og snakke. Løbe rundt og lege, søge påskeæg er sundt og styrker kroppens grov motorik. Påskeharen skaber succesoplevelser hos børnene, når de finder de æg, som han har gemt og desuden er det rigtig sjovt at have påskeharen på besøg i børnehaven. Det er meget traditionelt og udspringer derfor fra det æstetiske kulturbegreb. At påskeharen gemmer æg er kultur for børn, men når han går ind og hjælper de små med at finde æg, er vi ude i kultur med børn. Det kan jo være at en ældre gruppe børn, der ikke længere tror på påskeharen har gang i noget helt andet, noget som de selv styrer og derved skaber børns kultur, der for det meste udspringer i det antropologiske kulturbegreb. Som vi ved, kan begge kulturbegreber eksistere side om side med hinanden. 

Vi mener, at det er vigtigt, at børnene i en børnehave skal have lov til at lege det de vil og ikke tvinges til noget, så vidt som muligt. Det er vigtigt, fordi de på den måde for lov til at udfolde sig. Selvfølgeligt er der frokosttider, hvor man sider pænt til bords og spiser sammen. Her lærer børn, hvordan man opfører sig til bords, en del af den æstetiske kultur, med udgangspunkt i normer og samfundsværdier.

Vi tror, at det for mange pædagoger og voksne er vigtigt, at fejre påske og andre højtider med børnene, fordi det er en del af deres egen og den danske kultur og fordi man måske er lidt bange for at traditionerne i et moderne og hurtigt forandrende samfund glemmes. Vi mener, at det er vigtigt at pædagogerne har en viden indenfor hvad kultur er, således at kultur kan anvendes på den rigtige måde. Som nævnt i opgave 2, er det ofte ikke kun det ene kultur begreb man anvender i en given aktivitet, men optil flere på samme tid og i det man er som man er, gør man altid brug af sin egens kultur i sin væremåde og i sine handlinger. På hvilke måder man bruge kultur kommer også altid an på, hvor man vil hen med det man laver. Hvad man i hvert fald skal er, at tage hensyn til børnenes individuelle behov. Man må prøve, at give børnene flere forskellige synsvinkler, men man skal passe på ikke at stresse børnene, man må ikke fortælle dem mere end børnene kan overskue og forstå.  

Pædagoger kan fungere som kulturformidler, som tit arbejder med mange børn, der har forskellige sociale og etniske baggrunde. Så derfor er det vigtigt, at give børnene en fælles forståelse af det grundlæggende i livet. Børnene skal kende danske traditioner og normer, således at de kan begå sig i samfundet. De skal udvikle venskaber på tværs, respektere egen kultur samtidig med, at de skal indgå i den danske kultur. Det grundlæggende syn må være, at alle familier er unikke og respekteres for det.

Lovmæssigt, står der i § 8 i dagtilbudsloven, kapitel 2 om formål med dagtilbud, at: Dagtilbuddet skal som i led i det daglige arbejde give børnene mulighed for forståelse for dansk kultur i bred forstand samt en forståelse for andre kulturer, som børnene møder i deres dagligdag.

OPG. 2 Kulturbegreber og Pædagogik! Joy, Isa og Nicole

Kulturbegreber og Pædagogik

Opgaveformulering

1. Redegøre for det æstetiske kulturbegreb

2. Redegøre for det antropologiske kulturbegreb 

3. Redegøre for begreberne kultur for børn, kultur med børn og kultur af børn. Hvad er den væsentlige forskel på disse begreber?

4. Diskuter og giv et eksempel fra praksis, hvor hvert kulturbegreb er anvendt - 5 ialt. Sagt på en anden måde: Hvordan vil den pædagogiske praksis se ud, hvis pædagogen har anvendt det æstetiske kulturbegreb som udgangspunkt for en proces? Hvordan vil praksis se ud, hvis det antropologiske begreb er anvendt? Etc.

5. Diskuter som afslutning på opgaven om det i visse situationer er mere hensigtsmæssigt at anvende det ene kulturbegreb frem for et af de andre. Hvad har betydning for, hvilket kulturbegreb, der er det mest hensigtsmæssige at anvende?

Kulturbegreber og Pædagogik

Opgaven

1.

Det æstetiske kulturbegreb anvendes til at skelne dårlig kultur fra god kultur. Dette forudsætter jo, at der er mindst en der er smagsdommer. Fx indenfor kunst er der bestemte maler, der siges for at være bedre end andre, ligesom man i musikken siger at den ene komponist er bedre end den anden. Den der bestemmer hvilken smag der er bedst, sætter rammerne for hvad der anses for at være god kulturarv og dermed skal deles med så mange mennesker som muligt. Derfor kan man siges, at der under det æstetiske kulturbegreb er få skaber, men mange bruger. Kultur er enheder fx indenfor musik, kunst, litteratur, hvor der i den meget omdiskuterede kanon lægges fast, fx hvilke bøger (forfatter) der anses for at være vigtige og som så skal videre gives som kulturarv. Dette medfører en hierarkisering af kulturopfattelsen. Det æstetiske kulturbegreb finder hyppigst sted indenfor de forskellige kulturinstitutioner og foreninger. Kultur er noget man har eller man skal opnå. (s.152-153)

Den normative kulturdiskurs udspringer i det æstetiske kulturbegreb, fordi her diskuteres der, hvad der er godt og hvad der er forkert kultur. I den sidste tid udmunder sådanne diskussioner ofte i pessimisme, fordi de slevnævnte ”eksperter” konstaterer en kulturel tilbagegang. Computerspil, arto med mere anses ikke for at være den rigtige vej samfundet skal gå. Børnene sidder ensom foran computeren og bliver tyk. (s.155-156) Optimismen indenfor den normative kulturdiskurs findes, fx hos de voksne der synes at det er værdifuldt, at børn og unge udvikler deres egne kulturudtryk ved at tegne, male og så videre. (s. 156)

2.

Det antropologiske kulturbegreb er noget alle kan skabe og bruge. Kultur er noget man er og det finder sted i alle livs dimensioner. (s.153) Dette kulturbegreb er mere beskrivende i forhold til det æstetiske kulturbegreb. Det drejer sig om, hvordan enkelte individer eller et helt samfund handler og tænker på. Man er selv med til at skabe kultur, men man befinder sig samtidig også altid i en kultur, eller endda i flere. Man tilegner sig kultur både bevidst og ubevidst overalt og fra hvem som helst, man dannes gennem hele livet.

Den deskriptive kulturdiskurs tager udgangspunkt i det antropologiske kulturbegreb, fordi man her diskuterer hvordan kultur praktiseres. (s.156) Man kan fx bare kigger på ungerne, der bruger flere slags medier (blade, tv udsendelser og nettet) og i fællesskab diskuterer, med hver deres egne meninger om indholdet. Hvorefter de filtrer det der kan bruges bedst for dem hver især og dermed skabes kulturel identitet. 

Diskurs betyder i disse sammenhænge, at der kan være flere ”rigtige”/”forkerte” meninger om det samme og at man tænker og taler på bestemte måder om bestemte forhold. (s.154)

3.

Under det æstetiske kulturbegreb vil vi sætte kultur for børn. Det er den viden der formidles styret af de voksne. Nøje tilrettelagt efter børnenes alder og evner. Op gennem tiden kom der flere og flere institutioner, børnehave, fritidshjem m.m. for børn på spil, fordi der opstod et større og større behov, derved gik man også over til mange flere indendørs aktiviteter, planlagt af de voksne. Børn er formbare, modtagende, ubeskyttede objekter.

Kultur med børn, er meget præget af det det æstetiske kulturbegreb. Børnene får op gennem tiden gradvist mere indflydelses på de forskellige spil, leg og aktiviteter der foretages, dog er det den voksne det bestemmer i hvilken grad børnene må styre forløbet, de beskyttes stadigvæk. Samtidigt sker der også en enorm udvikling indenfor medieverdenen, der dukker masser af forskellige produkter op, omfanget er stort, farligt og forvirrende og det må børnene jo beskyttes for.

Børns kultur, ja nu er vi landet, der hvor børn ikke længere er formbare, modtagende, ubeskyttede objekter, nu er de tænkende, aktive mennesker. De bestemmer selv, hvad, hvordan med hvem og hvornår de vil lege, spille eller hvad som helst. De styrer helt selv forløbet. Så her er der helt klart tale om det antropologiske kulturbegreb.

4.  

• Musik linjeholdet på et gymnasium ser Giuseppe Verdis ”La traviata” falder under det æstetiske kulturbegreb, fordi lærerne eller læseplanen bestemme at det er kvalitativ god kultur.
• Børnehave udflugt i skoven med fri leg falder under det antropologiske kulturbegreb, fordi de får lov til at være sig selv og udfolde sig frit.
• Juleklip i børnehaven er kultur for børn, pædagogerne er bestemmer at det er en god tradition.
• Stikbold kan være kultur med børn, da pædagogen til en vis grad styrer spillet, i det han/hun fx er dommeren, men ellers lader børnene styre spillet selv.
• Et skoleblad kan være børns kultur, når det er børnene selv der står for indholdet og dermed også for det færdige produkt. 
  

5.

Det er svært ud middelbart at svare på spørgsmålet, fordi kulturbegreberne jo eksisterer side om side. Det kommer altså altid an på, hvor man vil hen med en given aktivitet. Desuden kan man bruge mere end bare et kulturbegreb samtidigt. Det er vel vigtigt for det pædagogiske arbejde, at man prøver på at holde balancen, at vurdere og afgøre, hvornår man kan og vil bruge de forskellige kulturbegreber. At man kan give de bruger man arbejder med et så stort refleksions område som muligt, men selvfølgeligt ikke større end de kan overskue. 

Litteratur: ”Dansk, kultur og kommunikation”, redigeret af Mogens Sørensen.

OPG.1 Hvad er kultur for jer? Joy og Nicole

Hvad er kultur for jer? 

Opgaveformulering

1. del

• Hvad der er kultur for jer? Besvar spørgsmålene: Hvad er kultur for jer? Hvad er ikke kultur for jer? Begrund.
• Hvad har kulturel værdi for jer hver især. Begrund.
• Hvad er dansk kultur for jer? Besvar følgende spørgsmål: Hvad er det/den mest danske sang/digt, måltid, sted/lokalitet, fortælling, billede/maleri, begivenhed, etc.

2.del

• På hvilken måde kan pædagogen påvirke de borgere, hun arbejder med, med disse værdier? Hvorfor påvirker pædagogen med sine værdier?
• Er det godt eller skidt, at pædagogen påvirker med egne kulturelle værdier? 
• Bør pædagogen ligefrem påvirke med egne værdier?
• Er der nogle områder, det er bedre at pædagogen påvirker end andre?
• Er der nogle mennesker det er vigtigere pædagogen påvirker end andre?
• Er der nogle områder, hvor pædagogen slet ikke bør påvirke med egne kulturelle værdier?
• Er der nogle borgere, der vil give pædagogen større modstand end andre? Hvorfor/hvorfor ikke?
• Hvad siger lovgivningen om dette? Lærerplanerne? Forholder de sig til emnet?
  
  

Hvad er kultur for jer?

Opgaven

1. del:

Nicole:
Tja, hvad er kultur for mig?Jeg vil nok sige, at det som er kultur for mig er både noget fra det klassisk-humanistiske dannelsesbegreb og noget fra det antropologiske kulturbegreb, den sidst nævnte er nok også den mest udbredte form på kultur i den moderne vestlige verden. 

Under det først nævnte tænker jeg på traditioner, religion og værdier, som ofte er noget givent på forhånd, udviklet gennem menneskets historie. 
Jeg selv dyrker, traditioner som jul, påske og mere, selvom jeg ikke tror på gud, men jeg er da bleven døbt og konfirmeret evangelisk, fordi det simpelthen traditions vis har været sådan i min familie. Og så er der alle de værdier og normer, som man får fra familien og samfundet under opvæksten, der præger en.  

Når jeg tænker på det antropologiske kulturbegreb, så har det betydning for mig, fordi jeg anser mit samvær med andre omkring fx computerspillet Counter Strike, som en slags egen kultur, ligesom hiphop- og skaterkultur m.m.. 
Der findes utrolig meget som kan kaldes for kultur, noget som fx et hobby eller mange mulige mærkelige andre ting man enten er sammen om eller alene om at dyrke og det kan blive til og være ens kultur, da den har en værdi for en selv eller en hel gruppe. 
Det er alle disse ting, som jeg godt kan opfatte som andres kultur og jeg accepterer det, men det er ikke alt min egen kultur, men og netop derfor synes jeg, at der ikke findes noget, som ikke kan være kultur. 

Når jeg tænker på kultur tænker jeg også på sådan noget som den sproglige og den nationale kultur. Den danske kultur er meget forskelligt fra fx den indiske kultur og så videre. 
Jeg selv er, ligesom mange flygtninges børn både i Danmark og Tyskland er, nok alligevel ikke på helt den samme måde, fordi danske eller tyske børn i fx en tyrkisk familie har mange større kulturelle forskelle, som de skal kunne klare, end jeg havde og har. Jeg er vokset op tosproget i en tysk familie med dansk baggrund i Sydslesvig og dermed medlem af det danske mindretal Tyskland. 

Jeg kender både danske og tyske børnebøger, sange, retter og så videre. 
Hakkebøf er for mig en rigtig dansk ret, mens Sauerkraut eller Grønkål med Kassler altid har været en tysk ret for mig og nu hvor jeg er flyttet til Stuttgart, lægger jeg endnu mere mærke til alle de små kulturelle forskelle som der er inden for et land. Her nede i Baden-Württemberg er Spätzle en typisk sydtysk ret, i Bayern er der Weisswurst. 
Ligeledes forholder det sig med sproget med de forskellige accents, hernede snakker man schwäbisch, oppe i Flensborg snakker man nordtysk og i Sydjylland snakker man sønderjysk og så videre. 

Jeg kunne altid godt lig børnesangene og lege Tingelingelater, Mariehønen evigglad og Boogi woogi m.m., på den danske side og Alle meine Entchen og Der Plumssack geht rum m.m. på den tyske side. Himmelbjerget ved Silkeborg og Sønderborgslot er for mig typiske kulturel danske steder, mens Das Brandenburger Tor er et typisk tysk kulturel sted og Oktoberfest i München en typisk tysk begivenhed, en tradition.  
Sådan kunne jeg selvfølgeligt fortsætte længe, men jeg tror, at det jeg har skrevet, fint genspejler, hvordan jeg er vokset op med og i to forskellige kulturer. Hvis jeg skal svare på spørgsmålet om jeg føler mig mere tysk eller dansk, så svarer jeg, at jeg føler mig sydslesvigsk, som jo også kan siges for at være en egen kultur, men når det kommer helt til bunds er jeg nok mere tysk end jeg er dansk. Specielt ved Danmark og danskerne er den ”danske hygge”, som man i den forstand ikke har og kender til i Tyskland. 

Jeg er lidt ked af, at den tyske befolkning har så svært ved at føle sig som et stort sammen hørigt fællesskab. Jeg synes, at det er sørgeligt, at der først skal en fodbold VM til, for at det tyske flag bliver hejst og til at tyskerne tørre at dyrke deres nationalitet, men dette forhold ligger jo dybt forankret i den tyske historie. Alt i alt er jeg meget glad for, at jeg er vokset op med både dansk og tysk kultur, det har åbnet mig mange døre på begge sider og givet mig en større forståelse i mange forskellige henseender. Jeg er i stand til at bruge begge landets kulturelle fordele.

Joy:
Kultur for mig er det ”ting” jeg kan beskrive mig selv om, de ting som giver mig en slags identitet. Min kultur vil vise hvem jeg er og hvad jeg står for. 
Og her tænker jeg med at ens kultur består af dets nationalitet, sprog, religion, traditioner, normer, ens opdragelse - hvordan man tænker og handler. Interesser som mad, hobbies, medlemskab til organisationer stort og småt, og social netværk også er kultur. 
Jeg tror at ens kultur er dannet på baggrund er hvor man er født, dets forældre og det miljø man er opvokset i. Uddannelse, arbejde og sociale netværk bidrager også til ens kultur.

Kulturelle værdier som jeg sætter pris på er mest de ting jeg laver sammen med min familie og/eller venner. Det kan være hvordan vi holder/eller fejrer højtiderne, fester, ferier og/eller fritiden sammen. Jeg har altid kamera til at tage billeder med. 

Når jeg er alene kan jeg godt lide at se film og læse en bog når jeg har tid. Via e-mails, og sms’er holder jeg kontakt med mine familier og venner – så det her kommunikation er også meget aktuel kultur for os.

Dansk kultur: den mest…
Sang/digt - Pas på den knaldrøde gummibåd af Birthe Kjær
måltid - Frikadeller, braset kartofler med bløde løg, rødbeder (og ris)
sted/lokalitet - Legoland
fortælling - H.C. Andersen
billede - Dronning Margrethe den II.
begivenhed - den der sker i Kongehuset – bryllup, dåb

2. del:

En pædagog kan nok aldrig helt undgå at påvirke brugerne med dens egen værdier, fordi pædagogen er det menneske som det nu engang er og det har derfor indflydelse på pædagogens arbejde. Hermed mener vi væremåden, herunder fx handlemåde og sproget. 
En pædagog i en børnehave kunne fx udvælge en bog til højtlæsning efter hans/hendes egne værdier, en bog han/hun har fået læst op i børnehaven, hvor dette kriterium kan komme til at vægte mere end de kriterier som fx om bogen er egnet til de børn den skal læses op for. Det har både fordele og ulemper. Et menneske er jo altid præget af værdier og traditioner m.m., som det er vokset op med og på den måde vil det altid på en eller anden måde have indflydelse på ens arbejde og væremåde. Det kan komme til udtryk, i det hvad en pædagog fx vælger af musik, kunst, idræt m.m. i relation til det pædagogiske arbejde han/hun foretager sig.

Man skal selvfølgeligt passe på ikke at blive for subjektiv i sit arbejde, man skal være åben overfor nye og andre måder. Man skal reflektere over sit arbejde. Dette vil hjælpe en til at kunne vurdere fordele og ulemper ved forskellige pædagogiske foretagender og derved samtidig kunne sikre at det bliver til gavn for brugernes behov.

Som vi allerede har været lidt inde på kan påvirkningen på bruger med ens egne værdier være både godt og skidt. Når man kigger på fx børnehavers læreplaner, så er det ofte fælles for dem, at de har nogle værdier de arbejder ud fra. Og hvis disse værdier overhovedet ikke stemmer bare lidt overens med sine egne, arbejder man måske det forkerte sted eller det kan komme en til gode, i det man reflekterer over sine egne værdier og måske lærer noget nyt. Pædagogerne er jo lidt lige som forbilleder for de bruger man arbejder med, så derfor er det vigtigt at man er som man er, så der er noget brugerne kan relatere til. 

Der er selvfølgeligt områder der kræver mere værdi påvirkning end andre, men det skal vel helst ikke kun være ens egne værdier, hvis overhovedet, men institutionens værdier. Fx områder som sprog og litteratur. Det er jo vigtigt at man som pædagog fremme fx børns udvikling i den rigtige retning, netop derfor vil man i en sproglig sammenhæng ikke snakke sønderjysk til og med dem.  

Som pædagog bør man altid være forsigtigt med påvirkning af ens egne værdier på brugerne, specielt når det handler om emner som fx seksualitet, politik og især religion. Og det fordi en bruges familie kan have anden religion, en anden politisk holdning end den man selv har. Det er vigtigt at være tolerant, men det er lige så vigtigt at kunne give en objektiv indsigt i andre religioner og politiske holdninger end lige den som brugeren har. Det er et følsomt område som tit kan ende i dilemmaer, så det kræver omhyggelighed. 

Det er tit i disse områder pædagoger kan møde stor modstand fra fx en brugers forældre, hvis man er kommet udfor et dilemma. Pædagogerne kan møde modstand fra forældrenes side, når disse ikke synes om institutionernes værdier og lærerplaner. Her kan der så diskuteres og forhåbentlig findes en løsning. Pædagogerne møder ofte modstand fra de rebellerende unge, de vil jo netop ikke gøre som man siger dem, de vil prøve alt det der er forbudt og heller være specielt end at være normal, så samfundets normer er i hvert fald ikke noget de gider, at leve efter.

Under dagtilbudsloven § 8. står der at pædagogiske læreplaner skal beskrive dagtilbuddets mål for børnenes læring inden for 6 hovedtemaer temaer: 
1. Alsidig personlig udvikling 
2. Sociale kompetencer 
3. Sproglig udvikling 
4. Krop og bevægelse 
5. Naturen og naturfænomener 
6. Kulturelle udtryksformer og værdier
I de fleste pædagogiske læreplaner står der ikke noget om en konkret påvirkning på brugerne, men det handler mere om ”mødet” med andre mennesker.
Læreplanerne handler om hvilke værdier en institution har, men ikke om med hvilke specifikke kulturelle værdier pædagoger skal eller ikke skal påvirke brugerne på. Under § 9. I service loven står der jo, at lederen af dagtilbuddet er ansvarlig for at udarbejde og offentliggøre den pædagogiske læreplan, så det er ledelsen og forældrerådet der er ansvarlig for hvordan dette forhold skal håndteres i en pågældende institution.

Retorik: Den mundtlige tale

Et kort oplæg om FDF!

FDF's Hjemmeside