Der må være mere end et syn!
Tit bliver arto, facebook og lignende sider og computerspil, mobiltelefoner og andet, set ud fra en enetydeligt synsvinkel. På flere forældre og andre voksne virker den meget stor udbredte brug af de ovennævnte medier hos unge og børn forstyrrende og irriterende. Avisartikler og nyheder fremhæver ofte kun de negative sider ved fx arto og computerspillet counter strike.
Forskellige videnskabelige undersøgelser beviser dog, at forskellige medier kan være med til at formidle viden og dermed også være læring. Børn og unge får blandt andet styrket deres koncentration og vedholdenheds evne gennem de forskellige computerspil. Ved nogen af disse computerspil skal der være flere sammen omkring en opgave, som skal løses, her bliver børnenes og de unges evne til teamwork stærkes og de får samtidig dannet et socialt fællesskab, et socialt sammenvær, ligesom når de mødes for at gå i biografen sammen eller holder dvd-aftener hjemme sammen med vennerne. Det først nævnte sker endda tit på tværs af aldersgrupperne. Jeg kunne fortsætte med utallige eksempler på, hvordan de forskellige medier er læring for børn og unge.
En årsag for, hvorfor flere forældre og andre voksne har et så enetydeligt og negativt syn på de omtalte medier kan for det første være fordi, de er vokset op i en helt anden legekultur „den traditionelle“ og for det andet, fordi de tit er påvirket af mediepanikker omkring emnet og den almindelige informations flod gennem nyheder og aviser, der som sagt for det meste altid kun fremhæver de negative sider. Forældre burde informere sig mere omkring emnet på en objektiv måde, fx gennem læsning af de videnskabelige undersøgelser eller i det de søger kvalitativ oplysning hos pædagoger og lignende der har erfaringer med emnet. Således at „den almindelige mening“ efter hånden erstattes af en mere faglig begrundet opfattelse.
Pædagoger burde blandt andet rundt omkring i institutionerne sikre, at også børn der kommer fra socialt lav stillede familier, der ingen computer med internet adgang har der hjemme, for muligheder for at kunne stifte bekendtskab med området. Endvidere burde man gøre mere brug af interaktive produkter (læringsprogrammer m.m.) indenfor det store medielandskab, der også kan resultere i målrettet læring. Børnenes opmærksomhed ville kunne opfanges hurtigere og i længere tid, da den form for læring er mere spændende og meget mere motiverende end den almindelige situeret læring. Generelt er det vel på tide, at man tager udfordringen op og omdanner skolernes og institutionernes undervisningsmiljøer til et mere medie venligt landskab.
Tit bliver arto, facebook og lignende sider og computerspil, mobiltelefoner og andet, set ud fra en enetydeligt synsvinkel. På flere forældre og andre voksne virker den meget stor udbredte brug af de ovennævnte medier hos unge og børn forstyrrende og irriterende. Avisartikler og nyheder fremhæver ofte kun de negative sider ved fx arto og computerspillet counter strike.
Forskellige videnskabelige undersøgelser beviser dog, at forskellige medier kan være med til at formidle viden og dermed også være læring. Børn og unge får blandt andet styrket deres koncentration og vedholdenheds evne gennem de forskellige computerspil. Ved nogen af disse computerspil skal der være flere sammen omkring en opgave, som skal løses, her bliver børnenes og de unges evne til teamwork stærkes og de får samtidig dannet et socialt fællesskab, et socialt sammenvær, ligesom når de mødes for at gå i biografen sammen eller holder dvd-aftener hjemme sammen med vennerne. Det først nævnte sker endda tit på tværs af aldersgrupperne. Jeg kunne fortsætte med utallige eksempler på, hvordan de forskellige medier er læring for børn og unge.
En årsag for, hvorfor flere forældre og andre voksne har et så enetydeligt og negativt syn på de omtalte medier kan for det første være fordi, de er vokset op i en helt anden legekultur „den traditionelle“ og for det andet, fordi de tit er påvirket af mediepanikker omkring emnet og den almindelige informations flod gennem nyheder og aviser, der som sagt for det meste altid kun fremhæver de negative sider. Forældre burde informere sig mere omkring emnet på en objektiv måde, fx gennem læsning af de videnskabelige undersøgelser eller i det de søger kvalitativ oplysning hos pædagoger og lignende der har erfaringer med emnet. Således at „den almindelige mening“ efter hånden erstattes af en mere faglig begrundet opfattelse.
Pædagoger burde blandt andet rundt omkring i institutionerne sikre, at også børn der kommer fra socialt lav stillede familier, der ingen computer med internet adgang har der hjemme, for muligheder for at kunne stifte bekendtskab med området. Endvidere burde man gøre mere brug af interaktive produkter (læringsprogrammer m.m.) indenfor det store medielandskab, der også kan resultere i målrettet læring. Børnenes opmærksomhed ville kunne opfanges hurtigere og i længere tid, da den form for læring er mere spændende og meget mere motiverende end den almindelige situeret læring. Generelt er det vel på tide, at man tager udfordringen op og omdanner skolernes og institutionernes undervisningsmiljøer til et mere medie venligt landskab.
